Harry S. Truman

Harry S Truman
33. amerikanske præsident
Embedsperiode 12. april 1945 – 20. januar 1953
Vicepræsident	Ingen (1945–1949) Alben Barkley (1949–1953)
Foregående	Franklin D. Roosevelt
Efterfulgt af	Dwight D. Eisenhower
34. amerikanske vicepræsident
Embedsperiode 20. januar 1945 – 12. april 1945
Præsident	Franklin D. Roosevelt
Foregående	Henry A. Wallace
Efterfulgt af	Alben W. Barkley
Amerikansk senator fra Missouri
Embedsperiode 3. januar 1935 – 17. januar 1945
Foregående	Roscoe C. Patterson
Efterfulgt af	Frank P. Briggs
Personlige detaljer
Født	8. maj 1884 Lamar, Missouri
Død	26. december 1972 (88 år) Kansas City, Missouri
Dødsårsag	Multiorgansvigt, lungebetændelse
Gravsted	Harry S. Truman Presidential Library and Museum
Politisk parti	Demokrat
Højde	1,75 m
Ægtefælle(r)	Elizabeth "Bess" Virginia Wallace
Børn	Mary Margaret Truman
Mor	Martha Ellen Young Truman
Far	John Anderson Truman
Uddannelses­sted	William Chrisman High School University of Missouri–Kansas City
Beskæftigelse	Manufakturhandler, landmand
Religion	Baptist
Underskrift
Militærtid
Værn	United States Army Missouri National Guard
Tjenestetid	1905-1920
Rang	Kaptajn
Chef for	Battery D, 129th Field Artillery, 60th Brigade, 35th Infantry Division
Slag/krige	1. verdenskrig
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Harry S. Truman (8. maj 1884 – 26. december 1972) var USA's 33. præsident (1945 – 1953). Som vicepræsident efterfulgte han Franklin D. Roosevelt, som døde mindre end tre måneder efter, at han var begyndt på sin fjerde embedsperiode.

Under 1. Verdenskrig var Truman artilleriofficer i Frankrig. Efter krigen blev han en del af Tom Pendergasts partiorganisation, og blev valgt til amtskommissær i Missouri, og senere blev han Senator. Efter at han var blevet kendt i USA som leder af Truman komiteen, erstattede han Henry A. Wallace som Roosevelts vicepræsidentkandidat i 1944.

Truman stod overfor den ene udfordring efter den anden i indenrigspolitikken. Den vanskelige omstilling af den amerikanske økonomi tilbage til fredsforhold var kendetegnet ved alvorlig knaphed, adskillige strejker og vedtagelse af Taft-Hartley loven på trods af hans veto. Han trodsede alle forudsigelser og blev genvalgt ved det amerikanske præsidentvalg 1948, bl.a. ved hjælp af sin berømte valgturné rundt i de amerikanske stater. Efter hans genvalg kunne han kun få vedtaget et enkelt af forslagene i hans Fair Deal program. Han benyttede præsident-ordrer til at begynde afskaffelse af race-adskillelsen i militæret og til at indføre et kontrolsystem, som fjernede tusindvis af kommunistsympatisører fra offentlige embeder, selv om han var kraftig modstander af at indføre en loyalitets-ed for regeringsansatte, en holdning der førte til beskyldninger om, at hans regering var svag overfor kommunismen. Trumans præsidenttid var også begivenhedsrig på det udenrigspolitiske område med afslutningen på 2. Verdenskrig, hans beslutning om at bruge atombomber mod Japan, etableringen af Forenede Nationer, Marshallplanen til genopbygningen af Europa, Trumandoktrinen til at inddæmme kommunismen, begyndelsen på Den kolde krig, grundlæggelsen af NATO og Koreakrigen.

Korruption nåede i Trumans regering op på kabinetsniveau og ledere i det Hvide Hus. Det Republikanske parti gjorde korruption til et vigtigt valgtema ved præsidentvalget i 1952.

Truman havde en meget anderledes optræden end patricieren Roosevelt, og var en folkelig og beskeden præsident. Han gjorde sætninger såsom "Sorteper ender her" og "Hvis ikke du kan klare heden, må du hellere komme ud af køkkenet" kendte.^[1] Han overvandt de lave forventninger hos mange politiske iagttagere, som sammenlignede ham med sin højt respekterede forgænger. På forskellige tidspunkter i sin præsidenttid havde Truman både den højeste og den laveste opbakning, der nogensinde var blevet målt.^[2][3][4] Trods den negative folkeopinion under hans præsidenttid er vurderingen af ham blandt borgere og forskere blevet mere positiv efter at han trak sig ud af politik og efter at han udgav sine erindringer. Trumans legendariske valgsejr i 1948 over Thomas E. Dewey fremhæves gerne af præsidentkandidater, der er bagefter i meningsmålingerne. Truman placeres højt af forskerne som en af Amerikas bedste præsidenter.

1. ^ McCullough, David (1992). Truman. New York: Simon and Schuster. s. 717. ISBN 0-671-86920-5.
2. ^ Bush Job Approval Highest in Gallup History
3. ^ http://www.americanresearchgroup.com/economy/
4. ^ Bush: Job Ratings