Kaffe

Denne artikel omhandler kaffedrikken. Opslagsordet har også en anden betydning, se Kaffe-slægten.
Kaffe
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Gentianales (Ensian-ordenen)
Familie Rubiaceae (Krap-familien)
Slægt Coffea
Hjælp til læsning af taksobokse

Kaffe (coffea) er en betegnelse for både den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, og kaffetræet, som disse bær gror på. Kaffedrikken laves ved at udtrække det afhængighedsskabende og fysisk og psykisk virksomme stof koffein og en lang række af andre vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne i varmt vand.

Kaffesmagen dannes af de vandopløselige stoffer samt æteriske olier. Der er identificeret flere hundrede stoffer, der bidrager til smagen. Stofferne kommer fra forskellige led i kaffens produktion. Smagen afhænger derfor af både dyrkningen af kaffetræet, efterhøstbehandlingen af kaffebærrene, ristningen af bønnerne, malningen af bønnerne og til sidst brygningen af drikken.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne