Back Natuurwetenskap Afrikaans Naturwissenschaft ALS Ciencias naturals AN علوم طبيعية Arabic Ciencies naturales AST Təbiət elmləri Azerbaijani طبیعت علملری AZB Тәбиғи фәндәр Bashkir Natuawissnschoft BAR Gomtuos muokslā BAT-SMG
Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde. På universiteterne hører fagene astronomi, biologi, fysik, geografi, geologi, kemi, matematik og datalogi ind under det naturvidenskabelige fakultet. Medicin har sit helt eget fakultet, selv om studiet af menneskekroppen kan opfattes som en (højt specialiseret) underdisciplin af biologien. I nutiden vokser tværfaglige naturvidenskabelige discipliner som f.eks. nanoteknologi og astrobiologi frem. Alle fakulteter ved universitetet, også teologi, erkender naturvidenskabens resultater og bruger indimellem den naturvidenskabelige metode til at sandsynliggøre udsagn inden for deres felt.
Der er ofte et nært samspil mellem naturvidenskabelige erkendelser og teknologisk udvikling. Til tider har praktiske udfordringer også drevet naturvidenskaben fremad. Det gælder f.eks. konstruktionen af kraftvarmemaskiner under industrialiseringen i 1700-tallets England, som ledte til en øget forståelse af termodynamikken, herunder begreberne effekt, energi, tryk og entropi. Andre gange har naturvidenskabelig erkendelse medført etableringen af nye erhvervsgrene. Det gælder f.eks. opdagelsen af DNA-molekylet der via molekylærbiologien ligger til grund for bioteknologien.
Selv om den moderne naturvidenskabsmand eller -kvinde er nødt til at være højt specialiseret for at kunne gøre sig forhåbning om at producere ny viden, kan man fortsat tale om et samlet naturvidenskabeligt verdensbillede, og nogle har sågår forsøgt at opstille en kanon[1] over de væsentligste naturvidenskabelige teorier og opdagelser gennem tiderne.