Nynorsk

Nynorsk (før 1929 kaldet landsmål) er siden 1885 en af to ligestillede former for norsk skriftsprog; den anden er bokmål. Nynorsk er udviklet af forfatteren og sprogforskeren Ivar Aasen i 1800-tallet med det formål at forene norske dialekter i et fælles sprog. Siden 1980 har minimum 25% af al offentlig information skullet udarbejdes på nynorsk^[1].

Norsk retskrivning havde indtil august 2012 to niveauer: "hovedformer", som skulle bruges i lærebøger og af det offentlige (læreboknormalen), og "sideformer", som var tilladt i elevarbejde og officielt regnedes som korrekte. I den tiårige grundskole fastsattes det skriftlige oplæringssprog ("hovedmål") blandt de stemmeberettigede i skolekredsen. På ungdomsuddannelserne var det derimod eleven selv, der afgjorde, om nynorsk skulle være "hovedmål" eller kun "sidemål" (da med bokmål som "hovedmål").

Udbredelsen af nynorsk i skolen toppede i skoleåret 1943-44, hvor ca 34% af grundskole-eleverne havde nynorsk som hovedmål. I skoleåret 2009-10 var tallet faldet til 13,0% af eleverne. I Sogn og Fjordane amt var andelen godt nok 96,36%; men i andre amter, som f.eks Østfold, var andelen 0. Frafaldet efter skolegang er tydeligt: Ca 15% af grundskoleeleverne i amtet Telemark har nynorsk som hovedmål, men kun 2,2% af amtets militære rekrutter.

I 1995 stillede Norsk Gallup spørgsmål, om folk anvendte nynorsk eller bokmål som skriftsprog i privat sammenhæng. Ca 87% svarede, at de anvendte bokmål/riksmål, 7,4% nynorsk og 5% begge dele. Fem år senere blev undersøgelsen gentaget, med de samme tal som resultat.^[2]

Stortinget ønsker 25% af NRKs udsendelserne fremført på nynorsk. I 2019 blev kravet for første gang opfyldt.^[3]

Der eksisterer ikke noget sted, hvor beboerne vokser op med nynorsk som talesprog. De landsdele, hvor nynorsk er hovedmål i skolen, er netop der, hvor dialekterne står stærkest. Målfolkets slagord er derfor i dag: "Tal dialekt, skriv nynorsk!" Nynorsk er et skriftsprog, ikke et talesprog. Ivar Aasens landsmål var ikke forankret i nogen talt dialekt; tværtimod var landsmål en syntese af dialekterne, og af den skulle der vokse et talesprog frem.^[4] Dette mål har de fleste nynorsktilhængere opgivet i dag. Men ideen om at nynorsk skal udvikle sig til et fælles talesprog benævnt høgnorsk forsvares stadig af Ivar Aasen-sambandet.

1. ^ Rundskriv V-14N/2006, Oppfølging av lov om målbruk i offentleg teneste, Kultur- og kirkedepartementet, Norge, 2006
2. ^ Finn-Erik Vinje: Ut med språket (s. 225), forlaget Schibsted, Oslo 2005, ISBN 82-516-2161-5
3. ^ Grov, Benedikte (10. jan. 2020). "NRK har greidd nynorskkravet". NRK.
4. ^ Finn-Erik Vinje: Ut med språket (s. 227)