OECD

OECD
Grundlæggelse 1960 (1960)
Type organisation internationale Rediger på Wikidata
Beliggenhed Paris Rediger på Wikidata
Antal medlemmer 38 lande Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Armenian Soviet Encyclopedia, vol. 12[1] Rediger på Wikidata
Hjemmeside OECDs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; fransk: Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande,[2] der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel. Det er et forum af lande, der beskriver dem selv som forpligtede til demokrati og markedsøkonomi, hvilket giver en platform til at sammenligne politiske erfaringer, søge svar på fælles problemer, identificere god praksis og koordinere sine medlemmers nationale og internationale politikker. OECD medlemmer er generelt højindkomstlande med en meget høj Human Development Index (HDI) og bliver anset som værende i-lande. I 2017 udgjorde OECD medlemslandene tilsammen 62,2% af det global nominelle BNP (49,6 billioner US$)[3] og 42,8% af det globale BNP (54,2 billioner Int$) korrigeret for købekraft.[4] OECD er en officiel FN-observatør.[5]

I 1948 opstod OECD som Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde (OEØS) (på engelsk: Organisation for European Economic Co-operation (OEEC)),[6] under ledelse af Robert Marjolin fra Frankrig, for at hjælpe med at administrere Marshallhjælpen (der blev afslået af Sovjetunionen og dets satellitstater).[7] Dette ville blive opnået ved at allokere økonomisk støtte fra USA og implementere økonomiske programmer til genopbygning af Europa efter Anden Verdenskrig.[8]

I 1961 blev OEEC blev reformeret til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og medlemskabet blev udvidet til ikke-europæiske stater.[9][10] OECDs hovedsæde er ved Château de la Muette i Paris, Frankrig.[11] OECD finansieres med bidrag fra medlemstater til varierende rater og havde i 2019 et samlet budget på 386 millioner euro.[12]

Selvom OECD ikke har beføjelser til at håndhæve dets beslutninger, der yderligere kræver en enstemmig afstemning fra dets medlemmer, anerkendes det som en meget indflydelsesrig udgiver af hovedsageligt økonomiske data gennem publikationer samt årlige evalueringer og rangeringer af medlemslandene.[13]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "List of OECD Member countries – Ratification of the Convention on the OECD". OECD. Hentet 8. juni 2018.
  3. ^ "World Economic Outlook Database". International Monetary Fund. 17. april 2018.
  4. ^ "Report for Selected Country Groups and Subjects (PPP valuation of country GDP)". IMF. Hentet 9. maj 2018.
  5. ^ "Intergovernmental Organizations". un.org.
  6. ^ "Organisation for European Economic Co-operation". OECD. Hentet 29. november 2011.
  7. ^ "Soviet Union rejects Marshall Plan assistance This Day in History — 7/2/1947". History.com. Hentet 30. maj 2013.
  8. ^ "The Economic Cooperation Authority". Marshallfoundation.org. Arkiveret fra originalen 17. februar 2007. Hentet 30. maj 2013.
  9. ^ "What is the OECD? Definition and Meaning". marketbusinessnews.com. Hentet 6. december 2017.
  10. ^ "Organisation for European Economic Co-operation". OECD. Hentet 6. december 2017.
  11. ^ "Getting to the OECD". OECD. Hentet 28. april 2016.
  12. ^ "Member Countries' Budget Contributions for 2019". OECD. Hentet 5. juli 2018.
  13. ^ "Organisation for Economic Co-operation and Development". Encyclopedia Britannica (engelsk). Hentet 2020-09-08.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne