Back ملك روما Arabic Roma çarları Azerbaijani Rouaned Roma Breton Βασιλιάς της Ρώμης Greek King of Rome English Rooma kuningas Estonian پادشاه روم Persian Rooman kuningas Finnish Kraljevi Rima Croatian Հին Հռոմի արքաներ Armenian
De romerske konger regnes traditionelt for rigets første statsoverhoveder og siges at have styret Rom og dets besiddelser fra byens grundlæggelse i 753 f.Kr. til republikkens indførelse i 509 f.Kr. Omkring tiden 700 f.Kr. var Rom ikke meget andet end en ganske lille, primitiv landsby under stor indflydelse fra etruskerne, som var langt højere udviklet på denne tid, hvor de styrede det meste af det centrale Europa. Etruskernes indflydelse på Rom havde stor betydning for, hvordan byen senere udviklede sig til at blive det kæmpe verdensrige, som vi kender i dag, bl.a. pga. etruskernes dygtige ingeniører og byplanlæggere, der i nogen grad lærte romerne at bygge med bronze og jern.
I kongedømmet herskede der ubestridt autokrati, kongen havde den absolutte myndighed over alle statssager, heriblandt kommandoen over hæren, samt var dommer for samtlige borgere og byens øverste præst med kontakt til guderne. I den senere kongetid voksede byen dog, og kongen indså, at han ikke kunne styre det hele uden en eller anden form for rådgivning, derfor udvalgte han en række familieoverhoveder (pater familias) i en række fremtrædende famiier. Disse skulle så være hans rådgivere, og dermed blev Det romerske Senat formet.
I kongetiden skete der også en række reformer, som skulle vise sig at have stor indflydelse for romerrigets ekspansion senere hen, bl.a. en reform af hæren, som gik ud på, at det ikke længere var de fornemmeste rige slægter, som udgjorde hæren, men at de almindelige borgere, som havde råd til at købe en læderrustning, skjold og spyd også kunne indtræde i hæren. (Gaius Marius videreudviklede dette, da han i 107 f. kr. gjorde det muligt for selv klasseløse at være en del af hæren). Dette medførte en større politisk bevidsthed og gav selvtillid hos borgerne og gjorde, at hærens magt og statens politiske magt blev forenet.
I 509 f.Kr. blev republikken indført, efter at en flok fremtrædende familier under ledelse af Lucius Junius Brutus (forfader til Marcus Junius Brutus, der var med til at dræbe Gaius Julius Cæsar), tvang den sidste konge Tarquinius II Superbus og hans familie til at flygte i eksil.
Alle kongerne er mere eller mindre sagnagtige, og nedennævnte regeringsperioder og dødsmåder skal derfor tages med størst muligt forbehold. Kun de sidste tre afspejler formentlig historiske skikkelser, muligvis magtkampe mellem etruskiske og romerske herskerslægter.
- Romulus (ca. 753-717 f.Kr.)
- Numa Pompilius (ca. 717-672 f.Kr.)
- Tullus Hostilius (ca. 672-641 f.Kr. – påstås dræbt ved lynnedslag)
- Ancus Marcius (ca. 641-616 f.Kr.)
- Tarquinius I Priscus (ca. 616-579 f.Kr. – myrdet)
- Servius Tullius (ca. 579-534 f.Kr. – myrdet)
- Tarquinius II Superbus (ca. 534-509 f.Kr. – afsat)
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |