Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio.

Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca. 1100 blev dyrket ved de højere skoler i Vesteuropa og fra ca. 1200 især ved universiteterne. Skolastikkens sprog var latin.

Skolastik er en betegnelse til sammenfatning af de politiske, sociale, økonomiske og filosofiske anskuelser, der var fremherskende i Vesteuropa i tiden fra middelalderens begyndelse frem til gennembruddet for skattestaten i 1600-tallet. Til trods for fællesbetegnelsen må det fastslås, at skolastiske anskuelser gennemgik en betydelig udvikling med tiden, hvorunder de gradvist frigjorde sig fra deres oprindelige udgangspunkter: Bibelen og de klassiske græske filosoffer, først og fremmest Aristoteles. De skolastiske filosoffer gjorde meget ud af begrebsanalyse, og de fik med tiden et (ufortjent) ry for at være virkelighedsfjerne ordkløvere.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne