Total krig

Total krig er en krig af ubegrænset omfang, hvor en krigsførende mobiliserer alle til rådighed stående ressourcer: menneskelige, industrielle, landbrugs, militære, naturlige, teknologiske med henblik på fuldstændig at ødelægge fjenden eller eliminere hans mulighed for at gøre modstand.

Total krig har været anvendt i århundreder, men det var først i det 19. århundrede, at militærteoretikere udskilte total krig som en særlig form for krigsførelse. I en total krig gøres der i ringe grad forskel på krigsførende og civile, da så godt som alle civile som soldater anses for at være en del af krigsindsatsen.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne