1. maj

1. maj er dag 121 i året i den gregorianske kalender (dag 122 i skudår). Der er 244 dage tilbage af året.

Dagen kaldes Philip og Jacobs dag, majdag, valborgsdag, valborgsmesse eller voldermisse.

Philip og Jacob var Jesu apostle, der ifølge legenden blev martyrdræbt i Lilleasien engang i det første århundrede. Valborg var en engelsk prinsesse og abbedisse, der døde i 779. Hun var benediktinernonne i Hildesheim i Tyskland.

Siden førkristen tid har man i Tyskland fejret skiftet fra vinter til sommer aftenen før 1. maj, valborgsaften, med bålfest. I Norden har man længe kaldt dagen for valborgsmesse.

Majkat svarer til foregående måneds aprilsnar. Den 1. maj har i Danmark været brugt som narredag, og her bliver offeret kaldt "majkat" eller "maj-månedskat". En del af baggrunden for dette navn hænger måske sammen med den gamle overtro, at katte der er født i maj, skulle se dårligt.

Dagens praktiske betydning i gamle danske landsbyer i Danmark var den faste bestemmelse, at i dyrkningsfællesskab med vangebrug skulle gærderne om bygmarken være lukkede til majdag, og disse gærder skulle blive stående indtil mikkelsdag (29. september), ligesom det var skik i de gamle bondesamfund, at bystævnet på denne dag holdt årsmøde og valgte bl.a. oldermand. 1. maj og 1. november er desuden traditionel skiftedag, hvor man kunne begynde i ny tjenesteplads.

1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 – i 100-året for Den Franske Revolution.[1] I Danmark fejres det stadig tidligt om morgenen i mange fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i alle større danske byer.


Apr. - Maj - Jun.
Årets 5. måned

31 dage
Årets 121. til og med 151. dag
(122. til 152. i skudår)

Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31
2024
Alle dage
Måneder
Januar - Februar - Marts
April - Maj - Juni - Juli
August - September - Oktober
November - December

Wikimedia Commons har
billeder og/eller lyd med forbindelse til maj


Begivenheder[rediger kildetekst]

Født - Dødsfald

Født[rediger kildetekst]

Dødsfald[rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Albert Scherfig & Nicklas Wies Damkjær: 1. maj har rødder i revolutionær stædighed Arkiveret 12. april 2018 hos Wayback Machine, Dagbladet Information (30. april 2016)
  2. ^ Ritzau (10. april 2001). "Kun 128 benzinstandere med 98 oktan benzin". Berlingske. Hentet 30. maj 2022.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne