Bruger (datalogi)

For alternative betydninger, se bruger. (Se også artikler, som begynder med bruger)
Brugere af computer og software ved et editathon.

En bruger er inden for datalogi en person eller en software agent som bruger en computer, et computerprogram eller et computernetværk.

En bruger kan efter at have identificeret sig med brugernavn og kodeord få adgang til en brugerkonto med mulighed for individuelle data og indstillinger.

Inden for programudvikling er en bruger den tiltænkte forbruger af produktet, som ofte antages at være uinteresseret i de tekniske detaljer og dermed kræver et brugervenligt produkt. Computerprogrammer har forskellige typer af brugere og analyser af deres behov er vigtige inden for udvikling af kravspecifikationer.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne