WTO

WTO's medlemslande og observatører

WTO (engelsk: World Trade Organisation, dansk: Verdenshandelsorganisation) er en international organisation, der regulerer den internationale handel ved at opretholde et forum for forhandlinger om handelsaftaler og afgørelser om handelsstridigheder.

Organisationen blev stiftet i 1995, hvor den efterfulgte den hidtidige organisation GATT ("General Agreement on Tariffs and Trade"), der blev oprettet i 1948. WTO har sit hovedsæde i den schweiziske by Geneve. Man opererede i 2018 med et budget på 197 millioner schweizerfranc. I 2018 var 164 lande, der tilsammen stod for 98 % af verdenshandelen, medlemmer af WTO.[1]

Såvel GATT som WTO har stået som eksponenter for efterkrigstidens internationale trend i retning af større frihandel.

  1. ^ Who we are. Fra WTO's hjemmeside, besøgt 5. november 2018.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne