CRISPR

CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats^[1], også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a. mod virusangreb, hvorved det fremmede genom ødelægges.^[2][3][4]

CRISPR er blevet omtalt som “den genetiske schweizerkniv” fordi det er et generelt værktøj til genmodificering.^[5] Derfor har CRISPR-teknologien fundet anvendelse bl.a. til studier og behandling af gendefekter og indenfor planteforædling, se f.eks.^[6][7][8]

Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna fik i 2020 Nobelprisen i kemi for “udvikling af en metode til redigering af genomer.”^[9][10]

1. ^ Broad Institute of MIT and Harvard: "Genome engineering using CRISPR-Cas9 system."
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnet videnskab
3. ^ Carnegie Institution for Science, Department of Plant Biology: "CRISPR-Cas systems in bacteria and archaea: versatile small RNAs for adaptive defense and regulation."
4. ^ How the DNA revulution is changing us. National Geographic 2016
5. ^ CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid. Information 2018
6. ^ CRISPR Gene Editing in the Kidney. American Journal of Kidney Diseases 2018
7. ^ The CRISPR/Cas9 system for plant genome editing and beyond. Biotechnology Advances 2016
8. ^ Her Discovery Changed the World. How Does She Think We Should Use It? New York Times 2022
9. ^ Genetic scissors: a tool for rewriting the code of life. Kungl. Vetenskapsakademien 2020
10. ^ »Fantastisk«: To kvinders udvikling af gen-saksen CRISPR hædres med Nobelprisen i kemi. Videnskab.dk 2020