Essex-klassen

USS Philippine Sea, et af Essex-hangarskibene, 1955

Essex-klassen var en klasse af hangarskibe i United States Navy. Klassen var den talmæssigt største inden for store skibe i det 20. århundrede, idet der blev bygget 24 skibe med henholdsvis "kort" og "langt" skrog. Der blev oprindeligt afgivet ordre på 32 skibe, men da anden verdenskrig gik mod sin afslutning, blev seks skibe afbestilt, før bygningen var påbegyndt, og desuden to, der var påbegyndt.

Essex-skibene udgjorde rygraden i den amerikanske flådes kampstyrke under anden verdenskrig fra midten af 1943 og frem, og sammen med de tre første skibe fra Midway-klassen fortsatte de med at have den position, indtil superhangarskibene begyndte at blive en større del af flåden i 1960'erne og 1970'erne.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne