Filmklipning

Filmklipning i 1965, hvor der fysisk klippes i filmen.

Filmklipning er bearbejdning og sammensætningen af en mængde film- og lydklip til et færdigt produkt. Klipning er et led i post-produktionsprocessen af en film. Det involverer at opdele et materiale, forstå hvad materialet udtrykker og sætte billeder sammen til længere sekvenser, som tilsammen resulterer i filmkunst.

Klipning er en central del af audiovisuel historiefortælling. Det er først i klipningen, at filmkunst adskiller sig fra andre kunstformer (som fotografi, teater og dans) og bliver til, det vi kender som film. Klipning finder man i spillefilm, dokumentarfilm, reklamefilm, fjernsynsprogrammer og videoproduktioner.[1]

  1. ^ "Klipning | Levende billeder - grundbog i mediefag (iBog)". Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 31. august 2016.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne