Haplologi er en betegnelse for udviklingen af sprog, hvor to enslydende eller lignende stavelser reduceres til én. Eksempelvis bliver tragiko-komisk til tragikomisk. Andre danske eksempler er initiv og autencitet.[1]
Betegnelsen bruges inden for lingvistik, og fænomenet blev beskrevet første gang af den amerikansk filolog Maurice Bloomfield i 1900-tallet.[2] Ordet er sammensat af det græske ord haploos (enkel) og -logi (viden om).