Aksel E. Christensen | |
---|---|
Født | 11. september 1906 |
Død | 15. december 1981 (75 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Historiker |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Aksel Erhard Christensen (født 11. september 1906 i Bernstorffsminde i Brahetrolleborg Sogn, død 15. december 1981 i Birkerød) var en dansk historiker.
Aksel E. Christensen var født i Bernstorffsminde på Sydfyn og her tilbragte han hele sin barndom indtil han kom i Odense Katedralskole. Han studerede på Københavns universitet fra 1926 til 1932, tog embedseksamen i 1932 og blev dr.phil. 1941 med en disputats om hollændernes rolle i Østersøhandelen. 1938 blev han undervisningsassistent hos professor Erik Arup på Københavns Universitet og 1943 adjunkt samme sted. 1948–1976 var han professor ved Københavns Universitet i middelalderens historie efter at Erik Arup i 1947 var gået på pension. 1948–1964 var han formand for Historisk Samfund og fra 16. marts 1950 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. 1968 blev han medlem af Videnskabernes Selskab.