Bertha Wegmann | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. december 1847 Soglio, Schweiz |
Død | 22. februar 1926 (78 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Heinrich Buntzen, F.C. Lund, Wilhelm Lindenschmit den yngre, Eduard Kurzbauer |
Beskæftigelse | Kunstmaler, portrætmaler |
Arbejdssted | München, København, Écouen |
Elever | Hildegard Katerina Thorell, Clara Carl |
Kendte værker | Portræt af maleren Jeanna Bauck, Portræt af Marie Triepcke, Ung moder med sit barn i en have, Maleren Agathe Röstel |
Genre | Portræt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld (1892), Thorvaldsen Medaillen (1883) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bertha Wegmann (født 16. december 1847 i Soglio, kanton Graubünden, Schweiz, død 22. februar 1926 i København) var en dansk kunstner.
Hun var i sin samtid en kendt og eftertragtet portrætmaler og malede talrige bestillingsarbejder for samfundets spidser. Også nogle af sine nærmeste venner har hun skildret med slående indlevelse. Personligt var hun dog mest optaget af at male landskaber, stilleben og genrebilleder, som udgør størstedelen af hendes oeuvre. Det er imidlertid primært som portrætmaler, Wegmann er kendt.