Billed-Bladet

Billed-Bladet (stiliseret BILLED-BLADET) er "Danmarks royale ugeblad", der er udkommet siden 5. april 1938.

BILLED-BLADET beskæftiger sig hovedsageligt med nyheder om og historier relateret til kongehuset, men indeholder også masser af artikler om danske og udenlandske kendte og kongelige – samt et stort TV-blad. Med sit oplag på 172.052 eksemplarer[1] ugentligt er det Danmarks største billedugeblad.

Oprindelig blev Billed-Bladet lanceret og drevet af Det Berlingske Officin som det danske modstykke til det amerikanske LIFE med sort-hvidt illustrationsmateriale (og ikke så meget sladder) trykt i dybtryk på Husumtryk A/S, der var ejet af Det Berlingske Officin.

Ugebladets journalister bliver i stor udstrækning benyttet som kongelige eksperter af andre medier. Bladet er også kendt som "Danmarks Royale Ugeblad".

Billed-Bladet ejes af Aller-koncernen, som også ejer bl.a. Se og Hør. Bladet har Annemette Krakau som chefredaktør, og udkommer hver torsdag.

  1. ^ http://www.do.dk/revisorny/generatePDFStatement.asp?BladID=220060&aar=2011&periodenr=1 Arkiveret 5. maj 2014 hos Wayback Machine Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne