Bly

Ikke at forveksle med Bly (kunstner).

Bly
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Pb
Atomnummer	82
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 18, 4
Gruppe	14
Periode	6
Blok	p
Atomare egenskaber
Atommasse	207,2 gram/mol
Kovalent radius	147 pm
Van der Waals-radius	202 pm
Elektronkonfiguration	4f14 5d10 6s² 6p²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 18, 4
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	4, 2
Elektronegativitet	2,33 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Massefylde (fast stof)	11,34 g/cm3
Smeltepunkt	327,46 °C
Kogepunkt	1749 °C
Smeltevarme	4,77 kJ/mol
Fordampningsvarme	179,5 kJ/mol
v d r

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82. Bly er et blødt og giftigt metal med en blå-hvid farve (frisk overskåret). Med tiden bliver farven matgrå, da metallet reagerer med luften.

Et menneske på 70 kg har ca. 120 mg bly i sig. Over halvdelen af verdensproduktionens bly kører rundt på landevejene; størstedelen findes nemlig i bilernes akkumulatorer. Udover dette bruger man bl.a. også bly til fremstilling af hagl (blyhagl blev forbudt i Danmark i 1996) og projektiler. Tidligere kunne man også finde bly i loddetin, dette blev imidlertid forbudt i 2006 med RoHS-direktivet, men det sælges stadig, da loddetin produceret før 2006 er lovligt at sælge, og især elektroniklande såsom Kina fortsætter med at bruge det.

Bly har det næsthøjeste atomnummer af alle stabile grundstoffer, og mange tungere grundstoffer som f.eks. uran henfalder i sidste ende til bly. Dog har det næste grundstof, bismuth, en så lang halveringstid (længere end den antagne alder af universet), at man kan anse det for et stabilt grundstof. Ligesom kviksølv, som er et andet tungmetal, er bly en farlig nervegift, som gennem tiden ophobes i blødt væv og knogler.