 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Artiklen er ikke blevet ajourført siden slutningen af 2019. Der er således ikke taget højde for den nye bekendtgørelse om borgerforslag samt nyere debat om ordningen, og oversigten over forslag fremsat i Folketinget er ufuldstændig. |  |
| Borgerforslag | |
|---|---|
 | |
| URL-adresse | http://www.borgerforslag.dk |
| Sidens type | Offentlig hjemmeside |
| Sprog | Dansk |
| Registrering | Log-in med MitID |
| Ejer(e) | Folketinget |
| Lanceret | 24. januar 2018 |
| Sidens status | Aktivt |
Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen. Loven om borgerforslag indeholder en klausul der foreskriver at ordningen revideres senest i folketingsåret 2019-20, men Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har allerede tilkendegivet at det vil gøre ordningen permanent.
Ordningen fungerer ved at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som gennemlæser det og offentliggør det hvis det overholder visse[hvilke?] regler. Herefter kan borgerne tilkendegive om de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at sende en fysisk formular til Folketingets Administration.
Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016 med henblik på at styrke borgerinddragelse – dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces.