Carl Ploug

Carl Ploug
Personlig information
Født	29. oktober 1813 Kolding, Danmark
Død	27. oktober 1894 (80 år) København, Danmark
Gravsted	Vestre Kirkegård
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Journalist, forfatter, digter, politiker, redaktør
Fagområde	Redaktion, poesi, politik
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Carl Parmo Ploug (født 29. oktober 1813 i Kolding, død 27. oktober 1894 i København) var en dansk digter, redaktør og politiker. Carl Plougs forældre var adjunkt, senere overlærer Christian Frederik Ploug (1774-1837) og Parmone Caroline, født Petersen (1784-1860). Den 6. juli 1854 blev han gift med Frederikke Elisabeth, født Michelsen (1834-1904) i Vartov Kirke. Han blev student i 1829, hvorefter han studerede sprog og historie.

I 1839 blev han medarbejder ved det nationalliberale blad Fædrelandet. Carl Ploug var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling i 1848, hvor han tilhørte den samme fløj som Orla Lehmann og H.N. Clausen, der normalt betegnes som de nationalliberales "venstrefløj".^[1] Carl Ploug var medlem af folketinget 1853 – 1857, og næsten uafbrudt fra 1859 – 1890, medlem af Landstinget.

Han var ivrig fortaler for krigen i 1864, og han opildnede folket til kampgejst, blandt andet i blind tro på, at Sverige ville komme Danmark til militær undsætning. Det gjorde "broderfolket" ikke, og nederlaget til Østrig- Preussen gav ham et alvorligt knæk. Da de nationalliberales forslag til grundlovsændring ikke blev vedtaget af Rigsrådet, manede Ploug til nationalt sammenhold for at beskytte de rester, der var tilbage af fædrelandet, og støttede derfor det konservative forslag, som blev vedtaget som Grundloven af 1866.

Carl Ploug var som ung stærkt optaget af at om værne den personlige frihed, og han gik ind for almindelig valgret (for mænd), men udviklede sig gennem årene i mere konservativ retning. Eksempelvis var han modstander af kvindelig valgret, og ved landstingets åbning i 1888 fik han sin afvisning af kvinders valgret vedtaget med 34 stemmer for og 14 imod.^[2] Han blev pludselig syg den 27. oktober 1894, få dage før han skulle have afsløret Jens Christian Hostrups buste på Regensen, og døde samme dag.

1. ^ Glenthøj 2014, s. 195
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet arkiv