Christian D. F. Reventlow Lensgreve | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. marts 1748 København, Danmark |
Død | 11. oktober 1827 (79 år) Christianssæde, Danmark |
Gravsted | Horslunde Kirke |
Far | Christian Ditlev Reventlow |
Mor | Friederike Johanna, Freiin von Bothmer |
Søskende | Johan Ludvig Reventlow, Conrad Georg Reventlow, Louise Stolberg |
Ægtefælle | Frederikke Charlotte Reventlow |
Børn | Christian Ditlev Reventlow, Ludvig Detlev Reventlow, Einar Carl Ditlev Reventlow, Louise Sybille zu Reventlow |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Leipzig Universitet |
Medlem af | Videnskabernes Selskab |
Beskæftigelse | Økonom, købmand, forretningsperson, politiker |
Fagområde | Offentlig forvaltning, politik |
Arbejdssted | København, Leipzig |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1803 |
Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (født 11. marts 1748 i København, død 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. Han var bror til Johan Ludvig og Conrad Georg Reventlow og Louise Stolberg.
C.D.F. Reventlow var en af hovedmændene bag ophævelsen af stavnsbåndet. I 1788 opløstes stavnsbåndet endeligt, hvilket i høj grad tilskrives Reventlow og hans to gode venner Andreas Peter Bernstorff (1735–1797) og Christian Colbiørnsen.[1] Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til fredskovsforordningen af 1805. På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder. Den 5. juli 1797 blev han udnævnt til gehejmestatsminister.
Reventlows kritiske holdning til Frederik VI's udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigen mod England og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest mod forordningen om statsbankerotten, men forblev formelt medlem af Konseillet – dog uden at deltage i møderne.
Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland, hvor han lod opføre herregården Pederstrups hovedbygning. Da den gamle politiker døde, blev han hædret for at kæmpe for folkets frihed, og for at sætte landboreformerne i gang.