Cuba

Republikken Cuba República de Cuba
Flag Nationalvåben
Motto: Patria y Libertad (spansk: Fædreland og frihed)
Nationalmelodi: La Bayamesa
Hovedstad og største by	Havana 23°07′N 82°23′V / 23.117°N 82.383°V / 23.117; -82.383
Officielle sprog	Spansk
Regeringsform	Republik
• Præsident	Miguel Díaz-Canel (fra 2018)
Uafhængighed
• Fra Spanien	20. maj 1902
Areal
• Total	109.884 km2
• Vand (%)	Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået	10.985.974 (2023)[1]
• Folketælling 2002	11.177.743
• Tæthed	100,0/km2
Valuta	Cubansk peso (CUP) Cubansk konvertibel peso (CUC) (-)
Tidszone	UTC-5
• Sommertid	UTC-4
Kendings- bogstaver (bil)	C
Luftfartøjs- registreringskode	CU
Internetdomæne	.cu
Telefonkode	+53
ISO 3166-kode	CU, CUB, 192

Cuba, officielt Republikken Cuba (spansk: República de Cuba, er et ørige bestående af øen Cuba, samt Isla de la Juventud og flere mindre øgrupper. Cuba ligger, hvor det nordlige Caribiske Hav, den Mexicanske Golf, og Atlanterhavet mødes. Cuba ligger øst for Yucatán-halvøen (Mexico), syd for både den amerikanske stat Florida og Bahamas, vest for Hispaniola (Haiti/den Dominikanske Republik), og nord for både Jamaica og Caymanøerne. Havana er den største by og hovedstad; andre større byer omfatter Santiago de Cuba og Camagüey. Det officielle område for Republikken Cuba udgør 109.884 km² (uden territorialfarvandet). Hovedøen Cuba er den største ø i Cuba og i Caribien, med et areal på 104.556 km². Cuba er det næstmest folkerige land i Caribien efter Haiti, med over 11 millioner indbyggere.^[2]

Kulturelt betragtes Cuba som en del af Latinamerika.^[3] Det er en multietnisk land, hvis folk, kultur og skikke har forskellige oprindelser, herunder Neo-Taíno folket Ciboney, den lange periode af spansk kolonialisme, indførelsen af slaveri i det Det spanske koloniimperium og et tæt forhold til Sovjetunionen i den kolde krig.

Cuba er et stiftende medlem af De Forenede Nationer, G77, De alliancefrie landes bevægelse, AVS-landene, ALBA, og Organisationen af Amerikanske Stater. Det har i øjeblikket en af verdens eneste planøkonomier, og Cubas økonomi er domineret af turistindustrien og eksporten af faglært arbejdskraft, sukker, tobak og kaffe. Cuba har historisk – både før og under det kommunistiske styre – præsteret bedre end andre lande i regionen på en række socioøkonomiske indikatorer, såsom læsefærdighed, ^[4][5] spædbørnsdødelighed og forventet levetid.^[6][7]

Cuba har et etparti autoritært regime, hvor en politisk opposition ikke er tilladt.^[8][9][10] Der afholdes valg i Cuba, men de betragtes ikke som demokratiske.^[11][12] Censur af information (inklusive begrænsning af internetadgang) er omfattende^[13][14][15] og uafhængig og kritisk journalistik er undertrykt i Cuba;^[16] Journalister uden grænser har karakteriseret Cuba som et de lande i verden med mindst pressefrihed.^[17][18]

1. ^ www.cia.gov (fra Wikidata).
2. ^ Population, total - Cuba. World Bank, 2021. Hentet 22. august 2022.
3. ^ Rangel, Carlos (1977). The Latin Americans: Their Love-Hate Relationship with the United States. New York: Harcourt Brace Jovanovich. s. 3–5. ISBN 978-0-15-148795-0. Skidmore, Thomas E.; Peter H. Smith (2005). Modern Latin America (6 udgave). Oxford and New York: Oxford University Press. s. 1–10. ISBN 978-0-19-517013-9.
4. ^ "Pre-Castro Cuba | American Experience | PBS". www.pbs.org. Hentet 2021-07-20.
5. ^ Washington, District of Columbia 1100 Connecticut Ave NW Suite 1300B; Dc 20036. "PolitiFact - Fact-checking Bernie Sanders' claim on Cuba literacy under Castro". @politifact. Hentet 2021-07-20.
6. ^ Geloso, Vincent; Pavlik, Jamie Bologna (2021-04-01). "The Cuban revolution and infant mortality: A synthetic control approach". Explorations in Economic History. 80: 101376. doi:10.1016/j.eeh.2020.101376. ISSN 0014-4983. S2CID 229073336.
7. ^ "Justin Trudeau's claim that Castro made 'significant improvements' to Cuban health care and education". Washington Post. Hentet 2017-08-19.
8. ^ Levitsky, Steven; Way, Lucan A. (2010-08-16). Competitive Authoritarianism: Hybrid Regimes after the Cold War. Cambridge University Press. s. 361-363. ISBN 978-1-139-49148-8.
9. ^ Lachapelle, Jean; Levitsky, Steven; Way, Lucan A.; Casey, Adam E. (2020). "Social Revolution and Authoritarian Durability". World Politics. 72 (4): 557-600. doi:10.1017/S0043887120000106. ISSN 0043-8871. S2CID 225096277.
10. ^ Hawkins, Darren (2001). "Democratization Theory and Nontransitions: Insights from Cuba". Comparative Politics. 33 (4): 441-461. doi:10.2307/422443. ISSN 0010-4159. JSTOR 422443.
11. ^ Galvis, Ángela Fonseca; Superti, Chiara (2019-10-03). "Who wins the most when everybody wins? Predicting candidate performance in an authoritarian election". Democratization. 26 (7): 1278-1298. doi:10.1080/13510347.2019.1629420. ISSN 1351-0347. S2CID 197727359.
12. ^ Domínguez, Jorge I.; Galvis, Ángela Fonseca; Superti, Chiara (2017). "Authoritarian Regimes and Their Permitted Oppositions: Election Day Outcomes in Cuba". Latin American Politics and Society. 59 (2): 27-52. doi:10.1111/laps.12017. ISSN 1531-426X. S2CID 157677498.
13. ^ Stein, Elizabeth Ann (2016). "Information and Civil Unrest in Dictatorships". Oxford Research Encyclopedia of Politics. doi:10.1093/acrefore/9780190228637.013.35. ISBN 978-0-19-022863-7.
14. ^ Impediments to Human rights in Cuban Law (Part III). Cuba's Repressive Machinery: Human Rights Forty Years After the Revolution. Human Rights Watch. juni 1999. ISBN 1-56432-234-3. Hentet 7. august 2012.
15. ^ Moynihan, Michael C. (22. februar 2008). "Still Stuck on Castro - How the press handled a tyrant's farewell". Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 25. marts 2009.
16. ^ "62nd General Assembly Reports: Cuba". Inter American Press Association. 3. oktober 2006. Hentet 6. august 2012.
17. ^ "Press Freedom Index 2015", Reporters Without Borders. Retrieved 12 November 2015
18. ^ "Press Freedom Index 2008" (PDF). Reporters Without Borders. 2008. Arkiveret fra originalen (PDF) 2009-03-03.