Den Internationale Rumstation

Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009).
Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom har nu fået monteret alle 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kom med de 12, og de sidste fire er dem på billedet, der vil blev flyttet. Den ekstra kapacitet blev nødvendig, da ISS modtog laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibō fra Japan.

Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen vejer ca. 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på 27.700 kilometer i timen og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden per døgn.

ISS Logo

Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.

I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje. Lige før solopgang og igen efter solnedgang vil den stå klarest på himlen, grundet solens spredning i atmosfæren. Her vil den lyse som en kraftig stjerne, som bevæger sig jævnt, men hurtigt over himlen.

Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion af Ruslands og USA's planlagte Mir 2 og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er løst tilknyttet. Danmark deltager i projektet – som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari været permanent bemandet siden forrige århundrede. (Bemærk at ISS kortvarigt har været ubemandet under rumvandringer, f.eks. d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)

NASA's rumfærger er forældede og ikke i brug længere. Ruslands Sojuz var derfor den eneste mulighed for at få russiske kosmonauter, amerikanske, samt europæiske astronauter til ISS, indtil SpaceX kom på banen med deres nye Dragon raket. Dragon raketten er en ny måde at sende astronauter i kredsløb på, ved at bruge den genanvendelige Falcon 9 booster raket, som netop lander af sig selv igen, tæt ved affyringslokation.

SpaceX' Dragon havde sin første mission til ISS den 25. maj 2020 og den første bemandet mission til ISS med Crew Dragon Demo-2 den 30. maj 2020.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne