Den Store Nordiske Krig

Den Store Nordiske Krig
	; Slaget ved Poltava
Dato	1700–21
Sted	Norden og Europa
Resultat	Sejr til Koalitionen Sveriges tid som dominerende nation ved Østersøen slutter og overtages af Rusland;
Parter
Sverige; Holstein-Gottorp; Polen-Litauen; (1704–09); Osmanniske rige; (1710–14); Det kosakkiske hetmanat (1708–09); Storbritannien; (1700, 1719–21)	Rusland; Danmark-Norge; (1700, 1709–); Polen-Litauen; (1700–04, 1709–); Sachsen; (1700–06, 1709–); Det kosakkiske hetmanat (1700–08); Preussen; (1715–); Hannover; (1715-); Storbritannien; (1717–19)
Ledere
;	Augustus II; (personal union)
;	Georg I; (personal union)
Styrke
ca. 77.000 mand da krigen starter, ca 110.000 år 1707 + Osmanniske Rige stiller med 100.000-200.000	ca. 310.000 mand
Tab
ca. 30.000 svenskere og 83.000 osmaner	Mindst ca. 100.000 mand, sikkert betydeligt højere

Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa. De oprindelige deltagere i koalitionen var Peter den Store af Rusland, Frederik 4. af Danmark-Norge og August 2. af Sachsen-Polen. Frederik 4. og August 2. tabte til Karl 12.'s hære og blev presset ud af koalitionen i hhv. 1700 og 1706. Efter Karl 12.'s nederlag ved Slaget ved Poltava i 1709 gik Danmark-Norge og Polen-Litauen atter ind i konflikten mod Sverige. Georg 1. af Storbritannien og Hannover indgik i koalitionen (1714 for Hannover og i 1717 for Storbritannien), og Frederik Vilhelm 1. af Preussen indgik i koalitionen i 1715.

De svenskes allierede var Holstein-Gottorp, flere polske stormænd under Stanislaw Leszczynski (1704–1710) og kosakker under den ukrainske hetman Ivan Mazepa (1708–1710). Det Osmanniske Rige gav en tid beskyttelse til Karl 12. og indtrådte kortvarigt i krigen mod Rusland.

I begyndelsen havde svenskerne stor fremgang, men krigen trak ud og blev enden på den svenske stormagtstid.