Den gyldne regel

Den latinske tekst - ”QVOD TIBI HOC ALTERI” – betyder: „Hvad [du ønsker] for dig, dette [skal du gøre] for den anden“. Indskrift fra 1590 på Braunschweiger Gewandhaus, Braunschweig, Tyskland.

Den gyldne regel, også kaldt reciprocitetsetik eller gensidighedens etik, er et etisk princip, som i forskellige varianter findes i mange religioner. Helt grundlæggende lyder princippet: "Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet." En negativ formulering, som er lige så universel, lyder: "Behandl ikke andre, som du ikke selv ønsker at blive behandlet." Den negative formulering bliver undertiden kaldt "sølvreglen".

Udtrykket ”gylden regel” eller ”gylden lov” begyndte at blive almindeligt brugt i begyndelsen af 1600-tallet i Storbritannien af anglikanske teologer og prædikanter.[1] Den tidligst kendte brug af udtrykket findes hos anglikanerne Charles Gibbon og Thomas Jackson i 1604.[2] Selve det princip, som udtrykket refererer til, er dog meget ældre.

  1. ^ Thomas Jackson (theologian)|Thomas Jackson: First Sermon upon Matthew 7,12 (1615; Werke Band 3, S. 612); Benjamin Camfield: The Comprehensive Rule of Righteousness (1671); George Boraston: The Royal Law, or the Golden Rule of Justice and Charity (1683); John Goodman: The Golden Rule, or, the Royal Law of Equity explained (1688; Titelseite als Faksimile at Google Books); dazu Olivier du Roy: The Golden Rule as the Law of Nature. I: Jacob Neusner, Bruce Chilton (Hrsg.): The Golden Rule – The Ethics of Reprocity in World Religions. London/New York 2008, S. 94.
  2. ^ Gensler, Harry J. (2013). Ethics and the Golden Rule. Routledge. s. 84. ISBN 978-0-415-80686-2.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne