Det Nationale Kompromis er en aftale indgået den 27. oktober 1992 for at bringe dansk Europapolitik ud af det dødvande, der var blevet skabt i kølvandet på den danske vælgerbefolknings afvisning af Maastricht-traktaten (50,7% nej, 49,3% ja, deltagelse 83,1%[1]) ved folkeafstemningen den 2. juni 1992.
Aftalen om det Nationale Kompromis blev indgået imellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Aftalen indeholdt en række forbehold til traktatteksten inden for følgende områder:
- Retlige og indre anliggender (Retsforbehold)
- Afskaffelse af dette forbehold har været til folkeafstemning i 2015. Vælgerne stemte nej til at afskaffe det.
- EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (Forsvarsforbeholdet)
- Forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved en folkeafstemning den 1. juni 2022.[2]
- Unionsborgerskabet
- Fælles mønt (ØMU's tredje fase)
- Afskaffelse af dette forbehold har været til folkeafstemning i 2000. Vælgerne stemte nej til at afskaffe det.
- ^ "Folkeafstemning om Maastricht-traktaten 2. juni 1992". Folketingets EU-oplysning. Arkiveret fra originalen 23. april 2011. Hentet 13. oktober 2007.
- ^ Kildegaard, Kasper (1. juni 2022). "Historisk resultat: For første gang smider Danmark et af vores EU-forbehold". Berlingske.