Diktator

Ledere i det 20. århundredes, der typisk beskrives som diktatorer. Fra venstre mod højre og top til bund, er: Joseph Stalin, Adolf Hitler, Augusto Pinochet, Mao Zedong, Benito Mussolini og Kim Il Sung.

En diktator er en politisk leder, der besidder absolut magt.[1] Et diktatur er en stat styret af én diktator eller af en lille klike.[2] Ordet diktator kommer fra den antikke Rom, hvor et af de særlige magistrater var en romersk diktator, som man kunne blive udpeget til (af det romerske senat eller konsulerne) at regere republikken i nødsituationer.[2] Sådanne udnævnelser i den romerske republik var typisk tidsbegrænset (gjaldt typisk et halvt år) og var ofte forsaget af krig eller opstand. Både Sulla og Cæsar brugte titlen for at få uindskrænket magt. Efter Cæsars død i 44 f.Kr. brugte ingen titlen.

I dag benyttes betegnelsen diktator om den øverste magthaver i et diktatur[1], og det er således svært at afgøre, om en magthaver er en diktator. Dels er der ikke nødvendigvis enighed om et styre er et diktatur, dels er det ikke altid klart, hvem der er den øverste magthaver. Hitler, Lenin, Stalin, Mao og Hideki Tojo blev i 2008 udnævnt som de værste diktatorer i moderne tid af lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Mette Skak.[3]

  1. ^ a b Lademann bind 6 (DIKA-ERIC), 1983, Lademanns Forlagsaktieselskab, ISBN 87-15-06057-8
  2. ^ a b "Lessons in On-Line Reference PublishingMerriam-Webster's Collegiate Dictionary. Merriam-WebsterMerriam-Webster's Collegiate Thesaurus. Merriam-WebsterMerriam-Webster's Collegiate Encyclopedia. Merriam-Webster". The Library Quarterly. 71 (3): 392-399. juli 2001. doi:10.1086/603287. ISSN 0024-2519. S2CID 148183387.
  3. ^ Ekspert: Lenin – den værste diktator nogensinde – dr.dk/Nyheder/Udland Arkiveret 10. november 2013 hos Wayback Machine.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne