Back Groothertog Dmitri Pawlowitsj van Rusland Afrikaans دوق روسيا الاكبر دميترى بافلوفيتش ARZ Demetri de Rússia Catalan Dmitri Pawlowitsch Romanow German Ντμίτρι Πάβλοβιτς της Ρωσίας Greek Grand Duke Dmitri Pavlovich of Russia English Demetrio Románov Spanish Dmitri Pavlovitš Romanov Finnish Dimitri Pavlovitch de Russie French דמיטרי פאבלוביץ', הנסיך הגדול של רוסיה HE
| Dmitrij Pavlovitj af Rusland | |
|---|---|
 | |
| Storfyrste af Rusland | |
| Ægtefælle | Audrey Emery (morg.) (g. 1926) |
| Børn | |
| Fulde navn | Dmitrij Pavlovitj Romanov |
| Hus | Huset Holsten-Gottorp-Romanov |
| Far | Pavel Aleksandrovitj af Rusland |
| Mor | Alexandra af Grækenland |
| Født | 18. september 1891 Iljinskoje nær Moskva, Russiske Kejserrige |
| Død | 5. marts 1942 (50 år) Davos, Schweiz |
| Religion | Russisk ortodoks |
Dmitrij Pavlovitj af Rusland (russisk: Дмитрий Павлович Романов; tr. Dmitrij Pavlovitj Romanov) (18. september 1891 — 5. marts 1942) var en russisk storfyrste fra Huset Romanov, der var sønnesøn af tsar Aleksandr 2. og fætter til tsar Nikolaj 2. af Rusland. Han er i dag mest kendt for at have deltaget i mordet på Rasputin i Sankt Petersborg i 1916 og for sin affære med Coco Chanel i 1920'erne.
Storfyrst Dmitrij var søn af storfyrst Pavel af Rusland og prinsesse Alexandra af Grækenland. Hans opvækst var præget af hans mors død i barselsseng ved hans fødsel og hans far landsforvisning fra Rusland efter at have indgået et ikke-jævnbyrdigt ægteskab i 1902, der medførte, at han og hans søster hovedsageligt voksede op hos hans farbror storfyrst Sergej og hans hustru storfyrstinde Elisabeth i Moskva. Efter Sergej blev myrdet i 1905, og Elisabeth efterfølgende blev nonne, kom Dmitrij til at tilbringe en stor del af sin ungdom i selskab med sin fætter tsar Nikolaj 2. og den kejserlige familie, der næsten kom til at betragte ham som en plejesøn.
Sammen med blandt andre sin ven fyrst Feliks Jusupov deltog Storfyrst Dmitrij i 1916 i mordet på mystikeren Rasputin, der blev anset for at have en unødigt stor og skadelig indflydelse på Nikolaj 2. og kejserinde Aleksandra Fjodorovna. Efter mordet blev han forvist til Kaukasus af Nikolaj 2. Under den Russiske Revolution kunne han i 1918 flygte via Iran til Vesteuropa, hvor han tilbragte resten af livet i eksil.