Dorrit Willumsen | |
---|---|
![]() Dorrit Willumsen i 2015. | |
Personlig information | |
Født | 31. august 1940 (84 år) København, Danmark, Nørrebro, Danmark ![]() |
Ægtefælle | Jess Ørnsbo (1963-2019) ![]() |
Barn | Tore Ørnsbo ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Novelleforfatter, manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter ![]() |
Fagområde | Memoirelitteratur, litterær aktivitet, poesi, biografisk roman, prosa ![]() |
Genre | Poesi ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Søren Gyldendal-prisen (1995), Kritikerprisen (1983), De Gyldne Laurbær (1983), Herman Bangs Mindelegat (1973), Montanas Litteraturpris (2015) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Dorrit Kirsten Willumsen (født 31. august 1940 på Nørrebro i København) er en dansk forfatter.
Efter studentereksamen i 1960 arbejdede Dorrit Willumsen på kontor og i et laboratorium. Hun debuterede i 1965 med novellesamlingen Knagen.
Efterfølgende har hun udgivet en række romaner, digt- og novellesamlinger.
Med romanen Marie i 1983 fik Dorrit Willumsen sit egentlige gennembrud. Romanen omhandlede Madame Tussauds liv, herunder de omkostninger kunstnerisk stræben kan have i forhold til kærlighedslivet.
I 1986 udkom en selvbiografisk erindringsbog, Suk hjerte.
Romanen Klædt i purpur, som udkom i 1990, blev senere omsat til teater. Radiospillene Ud af billedet og Så længe smerten er usynlig udkom 1992.
I 1997 blev hun tildelt Nordisk Råds litteraturpris for Bang: en roman om Herman Bang. Siden 1980 har hun modtaget livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond.
Willumsen blev i 1963 gift med lyrikeren Jess Ørnsbo. Han døde 15. August 2019. Sammen fik de sønnen Tore Ørnsbo som også er lyriker.