Edsger Dijkstra | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Edsger Wybe Dijkstra ![]() 11. maj 1930 ![]() Rotterdam, Holland ![]() |
Død | 6. august 2002 (72 år) ![]() Nuenen, Holland ![]() |
Dødsårsag | Tyktarmskræft ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Ria C. Debets ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1948-1956), Amsterdam Universitet (1956-1959), Gymnasium Erasmianum (til 1948), University of Cambridge (1951-1951) ![]() |
Medlem af | Association for Computing Machinery (fra 1994), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Informationsforsker, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, programmør, ingeniør, datalog ![]() |
Fagområde | Computer algorithm[1], databehandling, matematik, computerprogram, informatik med flere ![]() |
Arbejdsgiver | Centrum Wiskunde & Informatica (1952-1962), Burroughs Corporation (1973-1984), Tekniske Universitet Eindhoven (1962-1984), University of Texas at Austin (1984-1999), Radboud Universiteit Nijmegen (1971-1972) ![]() |
Arbejdssted | Austin ![]() |
Kendte værker | shunting-yard algoritme, smoothsort, Letters to the editor: go to statement considered harmful, bankiersalgoritme, The humble programmer med flere ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dijkstra Prize (2002), Harry H. Goode Memorial Award (1974), Turing-prisen (1972), ACM Fellow (1994), Computer Pioneer Award (1982) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Edsger Wybe Dijkstra (født 11. maj 1930, død 6. august 2002) var en hollandsk fysiker, som var med til at grundlægge datalogi som videnskab.
Edsger Wybe Dijkstra blev født i Rotterdam. Hans far var kemiker og moderen var matematiker. Som 12-årig blev Edsger optaget på Gymnasium Erasminium, en skole for særligt dygtige elever. Han modtog undervisning i mange fag såsom biologi, kemi og matematik samt flere sprog.
I 1945 begyndte Edsger Dijkstra på Leiden Universitet, hvor han studerede teoretisk fysik. I sommeren 1951 tog han sommerskole og lærte om programmering. Han begyndte at arbejde på deltid for Det matematiske Center i Amsterdam i marts 1952, hvilket gjorde ham endnu mere interesseret i programmering. Edsger tog sin grad i fysik så hurtigt som muligt og koncentrerede sig herefter om programmeringen.
Edsger Dijkstra løb ind i det problem, at da han i 1957 skulle giftes, måtte han modstræbende bruge 'teoretisk fysiker' som stillingsbetegnelse, da programmering ikke blev betragtet som et fag.
I 1973 fik Edsger Dijkstra en forskerstilling hos Burroughs Corporation i USA. Han fik Turingprisen i 1972. Han flyttede til Austin i Texas i 1984. Samme år fik han en stilling på universitetet i Austin i datalogiafdelingen. Den stilling beholdt han, indtil han trak sig tilbage i 2000.