Esbjerg Lufthavn

Esbjerg Airport (Esbjerg Lufthavn)
Generel information
IATAEBJ
ICAOEKEB
TypeOffentlig
Drives afLufthavnen selv
ByEsbjerg
Åbnet4. april 1971 (53 år)
Ejer(e)Esbjerg Kommune
Terminaler1
Højde i moh.30 meter
Koordinater55°31′33″N 8°33′12″Ø / 55.52583°N 8.55333°Ø / 55.52583; 8.55333
Websidehttp://www.esbjergairport.dk
Statistik
Passagerer103.839 (2014)
Fragt112,2 tons (2014)
Start- og landinger16.849 (2014)
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
08/262,5998,527Asfalt

Esbjerg Airport, tidligere Esbjerg Lufthavn (IATA: EBJICAO: EKEB) er en lufthavn beliggende nordøst for Esbjerg.

Lufthavnen blev indviet 4. april 1971. Det Danske Luftfartsselskab (DDL) – det senere SAS – startede samtidig med to daglige afgange til København. I 1979 overtog Maersk Air (senere Sterling) flyvningen på ruten, og i 1999 forsøgte Cimber Air sig, men de måtte indstille ruten allerede året efter. I en periode var der således ingen indenrigsflyvninger fra Esbjerg Lufthavn, bl.a. som følge af Storebæltsforbindelsens åbning for tog og biler i henholdsvis 1997 og 1998 samt en ny lov om passagerafgift. I marts 2015 fløj selskabet ES-air A/S kortvarigt på ruten til København.[1][2][3]

Udenrigsmæssigt er der afgange til Stavanger Lufthavn, Sola med Danish Air Transport, mens Loganair flyver til Aberdeen Airport. Tidligere befløj det irske lavprisselskab Ryanair en rute til London-Stansted, som dog blev flyttet til deres nuværende base i Billund.

Lufthavnen er også base for helikopterflyvning til oliefelterne i Nordsøen.

Der har før ligget en anden lufthavn i Esbjerg. Den lå i Kjersing, som i dag er en del af Esbjerg by. Den blev åbnet i 18. juli 1937, hvor DDL startede sin første indenrigsrute. Allerede i 19201922 havde et andet selskab dog foretaget ruteflyvning til København ved at bruge stranden på Fanø som startbane.

Peer Perch fløj under 2. verdenskrig en dristig tur til England i en et-motores fly. Hvad formålet var, vides ikke. Senere oprettede han rundflyvning fra lufthavnen i Kjersing.

  1. ^ "ES-air A/S". Arkiveret fra originalen 19. december 2014. Hentet 2. marts 2015.
  2. ^ Ny flyrute mellem Esbjerg og København Arkiveret 10. april 2015 hos Wayback Machine, Danmarks Radio
  3. ^ Efter blot 28 dage lukker flyruten mellem Esbjerg og København Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, Danmarks Radio

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne