Fjernvarme

Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20% i danske fjernvarmenet.^[1][2] Tabet kan mindskes ved at reparere rørnettet, og ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.^[3][4]

Typisk kommer varmen fra kraftvarmeværker til produktion af både elektricitet og varme, eller kedelanlæg der anvender brændsler som affald,^[5] biomasse^[6] (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul. Spildvarme fra industri,^[7] raffinaderier o.lign og geotermi^[8] anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har store elpatroner (1700 MW) og varmepumper (500 MW)^[9] samt solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på dansk fjernvarmenet. Solvarme er typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.^[10] Fissionsbaserede atomkraftværker i Øst-europa og Schweiz leverer fjernvarme mod at den elektriske effektivitet reduceres lidt.

I Danmark bestemmer varmeforsyningsloven at fjernvarme er økonomisk bundet af hvile i sig selv-princippet (non-profit), og skal derfor sætte varmeprisen ud fra de reelle udgifter. 68 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,9 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr.^[9] I forbindelse med konflikten i Ukraine i 2022 og høje gaspriser kom energikrisen, og der opstod et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.

En mellemting mellem fjernvarme, centralvarme og individuel husvarme er "Termonet",^[11] hvor et begrænset antal bygninger høster lavtemperaturvarme fra et fælles rørnet,^[12] så en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus.^[13][14] Det er dog ikke med i varmeforsyningsloven, og kan derfor ikke få kommunestøtte.^[15][16]

1. ^ Statistik 2012 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.
2. ^ Benchmarking 2014 Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine Dansk Fjernvarme
3. ^ "Sommerluk - Sådan gør du". Arkiveret fra originalen 16. januar 2017. Hentet 14. januar 2017.
4. ^ "Sommerluk -". 29. november 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 14. januar 2017.
5. ^ "Fjernvarmeselskabernes rangeringsmodel og anbefalinger til grønne omstillingsplaner". Energistyrelsen. ikke tildeles CO2-udledninger til varmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæg
6. ^ Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne Oktober 2021
7. ^ "Virksomhederne kan levere overskudsvarme til 100.000 husstande - DI". www.danskindustri.dk. 2. maj 2022.
8. ^ "thisted-varmeforsyning.dk". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2014. Hentet 29. oktober 2014.
9. ^ ^{a b} "Fakta om fjernvarme". Dansk Fjernvarme. Hentet 2024. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
10. ^ Wittrup, Sanne (10. januar 2017). "Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 14. januar 2017.
11. ^ "Termonet Danmark".
12. ^ Kjær, Søren (25. september 2020). "Danmark får sin første Termovej". Energy Supply DK. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med
13. ^ "Lokal fjernvarme på vej til landsby i Høje-Taastrup Kommune". Energy Supply DK. 5. maj 2022.
14. ^ Carus, Christian (9. marts 2023). "Uisolerede rør skal sikre fjernvarme til landsby". Energy Supply DK.
15. ^ "Borgere på Stevns vil have grøn energi - men nyt lovforslag spænder ben". TV2 Øst. 21. august 2024.
16. ^ Theis Lange Olse (23. august 2024). "Jørns grønne landsbydrøm brast: 'Jeg er fuldstændig slukøret og forstår ingenting'". DR. Alle termonet, som Energistyrelsen har kendskab til, er jordvarmeløsninger, hvor varmen produceres med jordvarmepumper. Altovervejende benyttes en sædvanlig, individuel jordvarmepumpe i hver tilsluttet bygning, ligesom ved individuel jordvarme. - Ser man bort fra varmepumperne, kan termonettet ikke levere opvarmning. Energistyrelsen vurderer på bl.a. den baggrund, at termonet ikke er en kollektiv varmeforsyningsløsning, som reglerne er i dag