![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2015) |
![]() | |
---|---|
![]() 1896 | |
Personlig information | |
Født | Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen ![]() 10. oktober 1861 ![]() Vestre Aker, Norge ![]() |
Død | 13. maj 1930 (68 år) ![]() Polhøgda, Norge ![]() |
Dødsårsag | Hjerteanfald ![]() |
Gravsted | Polhøgda begravningsplats[1] ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Politisk parti | Frisindede Venstre ![]() |
Far | Baldur Fridtjof Nansen ![]() |
Mor | Baronesse Adelaide Johanne Thekla Isidore Wedel Jarlsberg ![]() |
Søskende | Alexander Nansen, Sigrid Bølling ![]() |
Ægtefælle | Eva Nansen (fra 1889) ![]() |
Børn | Odd Nansen, Irmelin Revold ![]() |
Familie | Hans Nansen den ældre (forfader), Hans Leierdahl Nansen (bedstefar) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo ![]() |
Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, Det Norske Videnskaps-Akademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Fedrelandslaget, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab med flere ![]() |
Beskæftigelse | Skøjteløber, professor, polarforsker, diplomat, fotograf, zoolog, forfatter, politiker ![]() |
Fagområde | Oceanografi ![]() |
Deltog i | Nansens Fram-ekspedition ![]() |
Arbejdsgiver | Universitetsmuseet i Bergen, Universitetet i Oslo ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af Æreslegionen, Sankt Stanislaus-ordenen, Storkorsridder af Royal Victorian Order, Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (1925), Ridder af storkorset af den italienske kronorden med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (født 10. oktober 1861, død 13. maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand.
I 1888 ledte han den første ekspedition, der krydsede indlandsisen i Grønland, hvilket gjorde ham verdensberømt.
I 1893 stod han i spidsen for en tre år lang ekspedition til Nordpolen med skibet Fram. Her nåede han sammen med Hjalmar Johansen 86° 14 N, som på den tid var det nordligste punkt, noget menneske havde nået. Under ekspeditionen oplevede han et særligt fysisk fænomen kaldet dødvand, hvor et skib bliver sværere at manøvrere, når det sejler ind i et område, hvor vand med forskellig saltholdighed mødes, og der opstår lagdeling. Nansen var den første til at beskrive dette fænomen.
Nansen var professor i zoologi og oceanografi ved Det Kgl. Frederiks Universitet (senere kendt som Universitetet i Oslo). Som diplomat bested han stillinger som Norges ambassadør i London 1906-1908 og var i perioden 1922-1927 højkommissær for flygtninge i Folkeforbundet, forløberen for FN. I den egenskab udstedte han de såkaldte Nansen-pas. Nansen fik Nobels fredspris i 1922. Kort efter hans død i 1930 oprettede Folkeforbundet det Internationale Nansenkontor for krigsflygtninge (Office international Nansen pour les réfugiés), også kendt som Nansenhjælpen. Nansenkontoret tildeltes Nobels fredspris i 1938.