Gotfred Tvede | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 7. oktober 1863 København | |
Død | 30. december 1947 (84 år) København | |
Hvilested | Vestre Kirkegård | |
Land | Kongeriget Danmark | |
Uddannelsessted | Københavns Tekniske Skole, Det Kongelige Danske Kunstakademi | |
Udmærkelser | ||
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Christen Gotfred Tvede (født 7. oktober 1863 i København, død 30. december 1947 sammesteds) var en særdeles produktiv dansk arkitekt, der især tegnede herregårde og villaer i nybarok stil for adel og borgerskab i tiden omkring 1900. Tvede var desuden arkitekt for Østasiatisk Kompagni og Det Classenske Fideicommis. Han drev i flere årtier Danmarks største tegnestue, og de mange arbejdsopgaver gjorde det muligt for mange af Tvedes talentfulde medarbejdere at sætte personlige fingeraftryk på projekterne.