Hermann Cohen Vestlig filosofi 19. og 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. juli 1842 Coswig, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Død | 4. april 1918 (75 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Jüdischer Friedhof Berlin-Weißensee |
Nationalitet | Tysk |
Ægtefælle | Martha Cohen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Philipps-Universität Marburg, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, det jødiske teologiske seminarium i Breslau |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, akademiker, filosof |
Fagområde | Gnoseologi, Metodik, metafysik, æstetik, judaistik med flere |
Arbejdsgiver | Philipps-Universität Marburg, Hochschule für die Wissenschaft des Judentums |
Arbejdssted | Marburg |
Elever | Joseph Ber Soloveitchik, Boris Pasternak, Paul Natorp, Franz Rosenzweig |
Skole/tradition | Nykantianisme |
Påvirket af | Friedrich Albert Lange, Platon, René Descartes, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Immanuel Kant |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hermann Cohen (født 4. juli 1842, død 4. april 1918) var en tysk filosof af jødisk oprindelse. Han var en af grundlæggerne af nykantianismen ved universitetet i Marburg.
Cohen blev født i Coswig i Anhalt. Han begyndte tidligt at studere filosofi, og blev snart kendt som en ivrig student af Kant. Han var uddannet ved gymnasiet i Dessau, det jødiske teologiske seminarium i Breslau og ved universiteterne i Breslau, Berlin og Halle-Wittenberg. I 1873 blev han privatdocent i Marburg med habilisationsafhandlingen Die Systematischen Begriffe in Kant's Vorkritischen Schriften nach Ihrem Verhältniss zum Kritischen Idealismus. I 1875 blev Cohen ekstraordinær, og senere ordentlig, professor i Marburg.
Han var en af grundlæggerne af Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaft des Judenthums, som holdt sit første møde i Berlin i november 1902.