Ingemar Johansson ![]() | |
---|---|
![]() Ingemar Johansson i 1960 | |
Personlig information | |
Navn | Ingemar Johansson |
Fighternavn | Ingo |
Land | ![]() |
Født | 22. september 1932 Göteborg |
Død | 30. januar 2009 (76 år) Kungsbacka ![]() |
Vægtklasse | Sværvægt |
Kampe | |
Kampe i alt | 28 |
Vundne | 26 |
KO's | 17 |
Uafgjorte | 0 |
Tabte | 2 |
Ingemar Johansson, også kendt som Thors Hammer og Ingo (22. september 1932 i Göteborg – 30. januar 2009 i Kungsbacka) var en svensk bokser og verdensmester i sværvægtsboksning i 1959-1960. Ingemar Johansson huskes internationalt bedst for sine tre hårde kampe mod Floyd Patterson om verdensmesterskabstitlen.
15 år gammel debuterede Ingemar Johansson i 1948 som amatørbokser, og allerede som 17-årig blev han svensk seniormester. Ingemar Johansson deltog ved de olympiske sommerlege i Helsingfors i 1952, hvor han tog sig til finalen, og mødte Ed Sanders fra USA. Her blev han imidlertid diskvalificeret for passiv boksning efter anden omgang, og fik ikke nogen medalje. Ingemar Johansson nægtede at have bokset passivt, og fastholdt, at han blot havde villet trætte sin modstander, for at kunne slå ham ud i tredje og sidste omgang. Johansson blev dog mere end 30 år efter finalen tildelt sølvmedaljen.