J.P. Jacobsen

Der er flere personer med dette navn, se Jacob Peter Jacobsen.

Jens Peter Jacobsen Dansk litteratur Det moderne gennembrud
Portræt malet af Ernst Josephson fra 1879.
Personlig information
Født	7. april 1847 Thisted
Død	30. april 1885 (38 år) Thisted
Dødsårsag	Tuberkulose
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Beskæftigelse	Botaniker, oversætter, forfatter, digter, romanforfatter
Fagområde	Botanik
Faglig interesse	Charles Darwin
Genre	skønlitteratur, noveller, digte
Litterær bevægelse	Det moderne gennembrud
Påvirket af	Charles Darwin, Georg Brandes
Har påvirket	Thomas Mann, D.H. Lawrence, Rainer Maria Rilke, Sigmund Freud, Stefan Zweig, Hermann Hesse, James Joyce, Stefan George
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jens Peter Jacobsen (født 7. april 1847 i Thisted, død 30. april 1885 sammesteds) eller J.P. (udtalt I.P.^[1][2]) Jacobsen var en dansk forfatter under naturalismen. Han døde af tuberkulose.

J.P. Jacobsen blev født i Thisted Købstads sogn den 7. april 1847 som søn af den 34-årige skipper Christen Jacobsen og dennes 34-årige hustru Benthe Marie Jensdatter Hundahl^[3] og blev hjemmedøbt den 20. april.^[4] Familien havde bopæl i Søndergade (i dag: J.P. Jacobsens Plads). Han havde to yngre søstre og en yngre bror.^[5]

Han tog eksamen i biologi på Københavns universitet, hvor han skrev en guldmedaljeafhandling om ferskvandsalger og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd som brødrene Brandes, hvor især Edvard Brandes blev en nær ven.

I 1872 oversatte Jacobsen On the Origin of Species af Charles Darwin til dansk. Forinden havde han på opfordring af Vilhelm Møller, der også var en del af Brandes-kredsen, forfattet nogle artikler, der introducerede Darwins lære. De blev bragt i Nyt Dansk Maanedsskrift, der var det officielle talerør for fritænkerne omkring Brandes.

Pga. tilknytningen til fritænkerne er Jacobsen i mere end 100 år, hvor den biografiske metode var fremherskende, blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både Rilke og Stefan George lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, Hugo von Hofmannsthal og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen. Blandt hans beundrere i den engelsktalende verden var James Joyce og T.E. Lawrence. Med den ny oversættelse af Niels Lyhne i 1990 af Tiina Nunnally begyndte Jacobsen at få den anerkendelse hos litterære kendere i USA, som er vokset lige siden; i 2006 udkom Niels Lyhne som Penguin Classic.

Nok var J.P. Jacobsen ateist som det moderne gennembruds mænd, men hans digtning er alt andet end naturalistisk, også i Georg Brandes' brede forstand. For J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed "derved vinde de i Liv" (brev til Edvard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler som suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Det kommer måske tydeligst til udtryk i novellen "Der burde have været Roser" og i Michelangelo-arabesken, men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selv om der skulle gå nogle år, før Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Helge Rode førte stilen videre.

J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og Storbritannien end i Danmark. Tolvtonemusikkens opfinder, Arnold Schönberg, satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange (Gurrelieder uropført 1913 i Wien).

Jacobsen er læst af Freud, og man kan måske se en udvikling fra Schopenhauer over J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe til Freud. Det har dog ikke været muligt at påvise, at J.P. Jacobsen skulle have læst Schopenhauer, men J.P. Jacobsen var mere end almindeligt god til fremmedsprog, oversatte som den første Darwins evolutionslære fra engelsk til dansk (1872) og havde endnu lettere ved tysk.

I Vilhelm Andersens store litteraturhistorie fremstilledes J.P. Jacobsen som naturalist, hos Frederik Nielsen efter freudiansk inspiration som algolagniker (lystfølelse ved underkastelse og/eller smerte), medens Jørgen Vosmar i sin udførlige afhandling er inde på andre områder.

I de senere årtier har forskere eller forfattere som Bernhard Glienke, Horst Nägele ^(de), Bengt Algot Sørensen, Poul Borum, Uwe Ebel ^(de), Jørn Erslev Andersen og flere andre skrevet publikationer, der bringer J.P. Jacobsen mere i forbindelsen med symbolismen og foreslår ham placeret som førsymbolist/nyromantiker.

Han døde som 38-årig 30. april 1885 i Thisted.^[6]

I Jacobsens hjemby er der opkaldt en gade efter ham, J. P. Jacobsensgade, og huset med hans barndomshjem er bevaret. I Thisted Museums samling er bevaret flere af hans ejendele, blandt andet hans divan, briller og andre genstande. Et stort shoppingcenter i byen er opkaldt efter ham.

1. ^ Bengt Algot Sørensen (2. juni 2021). "J.P. Jacobsen (forfatter)". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 18. november 2021. ofte omtalt som I.P. Jacobsen
2. ^ Mette Elsig Olsen, "J. P. Jacobsen", litteratursiden.dk, hentet 18. november 2021, Kaldes I.P. Jacobsen
3. ^ "J.P. Jacobsen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
4. ^ Kontraministerialbog for Thisted sogn, fødte mænd 1837-1853, folio 64
5. ^ Dansk Demografisk Database, folketællinger Thisted 1850, 1855 og 1860
6. ^ Kontraministerialbog for Thisted sogn, døde mænd 1867-1888, folio 59