Jan Linnebjerg

Jan Linnebjerg
Personlig information
Fulde navnJan Linnebjerg
Født31. januar 1960 (64 år)
Herning, Danmark
NationalitetDansker
ÆgtefælleKaren Abrahamsen[1]
Aktive år1987-nu
RollerPyrus

Jan Linnebjerg (født 31. januar 1960 i Herning) er en dansk skuespiller, der er uddannet på Statens Teaterskole (1983-1986).

Han fik sit gennembrud som julenissen Pyrus i julekalenderen Alletiders Jul, der blev sendt på TV 2 i 1994. Han spillede desuden selvsamme nisse i opfølgerne Alletiders Nisse (1995), Alletiders Julemand (1997), Pyrus i Alletiders Eventyr (2000), samt filmen Pyrus på pletten (2000). Siden medvirkede han i TV2's julekalender Mikkel og Guldkortet (2008), hvor han spiller klasselæreren Palle.

Derudover har han spillet med i programmet Bølle-Bob show, der blev vist på TV 2 og filmen Bølle Bob og Smukke Sally fra 2005.

I 2008 medvirkede han i underholdningsprogrammet Varm på is. I 2015 medvirkede han i en adventskalender sammen med Chili Klaus, hvor de spiste fire ekstremt stærke chilifrugter.[2]

Sammen med skuespiller Peter Gantzler driver Linnebjerg en golfbane i Ølstykke.[3][4][5]

Jan instruerede i 2005 Vikingespillet Gorm og Thyra i Frederikssund.[6]

I 2022 udkom dokumentaren Nissen flytter altid med om Jan Linnebjergs liv og hans afskedsturné med Pyrus.[7][8]

  1. ^ CV Karen Abrahamsen. Hentet 28/12-2015
  2. ^ Se Pyrus helt i knæ hos Chili Klaus: Her prøver han kræfter med verdens stærkeste chili. BT. Hentet 28/12-2015
  3. ^ Om Arkiveret 17. november 2018 hos Wayback Machine Linnebjerg Golf. Hentet 28/12-2015
  4. ^ Pyrus har fået Golf på hjernen. Ekstra Bladet. hentet 28/12-2015
  5. ^ Drive-In Golf udvider (Webside ikke længere tilgængelig). Frederikssund Lokalavis. Hentet 28/12-2015
  6. ^ Gorm og Thyra Arkiveret 18. januar 2024 hos Wayback Machine. Frederikssund Vikingespil. Hentet 18/1-2024
  7. ^ Dokumentaren om Jan Linnebjerg har åbnet for nye muligheder, så nu skal han noget helt nyt. Billed-Bladet. Hentet 18/1-2024
  8. ^ Nissen flytter altid med. Filmmagasinet Ekko. Hentet 18/1-2024

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne