Jens Peter Christensen | |
---|---|
Født | 1. november 1956 (68 år) Skive |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dommer |
Arbejdsgiver | Børne- og undervisningsministeriet (1985-1988), Højesteret (fra 2006), Vestre Landsret (1998-2000), Aarhus Universitet |
Kendte værker | Domstolene - den tredje statsmagt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jens Peter Christensen (født 1. november 1956 i Skive) er en dansk højesteretsdommer. Han blev højesteretspræsident 1. november 2022 efter Thomas Rørdam.[1]
Han blev student 1975,[2][3] cand.phil. 1980,[2] cand.scient.pol. 1982,[2][3] lic.jur. 1990,[2] cand.jur. 1992 og dr.jur. 1997.[2][3]
Christensen har været fuldmægtig i Københavns Kommune 1983-84, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1984-85, fuldmægtig i Undervisningsministeriet 1985-88, kandidatstipendiat ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet 1988-90, lektor i offentlig ret 1990-98, professor i offentlig ret 1998-2011, konstitueret landsdommer i Vestre Landsret 1999-2000. I 2006 blev han udnævnt til dommer i Højesteret. Han er formand for Domstolsstyrelsen og Valgnævnet.
Christensen var undervisningsassistent i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet 1979-82, ved Københavns Universitet 1983-87 og ved Handelshøjskolen i København 1986-92, i erhvervsret 1992-94, i statsret ved Københavns Universitet 1987-97.