John Frederic Daniell | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. marts 1790 London, Storbritannien |
Død | 13. marts 1845 (55 år) London, Storbritannien |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Church of All Saints Upper Norwood |
Nationalitet | Engelsk |
Søskende | Edmund Robert Daniell |
Ægtefælle | Charlotte Rule |
Barn | Emma Daniell |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Oxford |
Medlem af | Royal Society (fra 1814), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1845) |
Beskæftigelse | Fysiker, opfinder, kemiker |
Fagområde | Kemi, fysik |
Arbejdsgiver | King's College London |
Kendte værker | Daniell-element |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (fra 1813), Copleymedaljen (1837), Rumfordmedaljen (1832), Royal Medal (1842) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Frederic Daniell (født 12. marts 1790 i London, død 13. marts 1845) var en engelsk kemiker, der udviklede det første elektriske element med lang levetid. Alessandro Voltas tidligere batteri var en stor nyskabelse, men det afladede hurtigt. I 1826 fremstillede Daniell et element, der kunne producere en jævn strømstyrke i et længere tidsrum. I 1831 blev han udnævnt til professor i kemi ved King's College i London og døde pludseligt af et apoplektisk anfald dagen efter sin 55-års fødselsdag.