Kalundborg Slot | |
---|---|
Opførelse påbegyndt | 1340 |
Opførelse afsluttet | 1375 |
Bygherre | Valdemar Atterdag |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Kalundborg Kommune |
Oversigtskort | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kalundborg Slot er sandsynligvis bygget af Valdemar Atterdag (1340-1375). Slottet bestod af et femfløjet bygningskompleks omgivet af dobbelte ringmure. Langs indersiden af den yderste ringmur lå også en del huse mellem de store forsvarstårne.
Kalundborg Slot var i 1300-1400-tallet et af Danmarks vigtigste slotte. Her samledes konger og stormænd til politiske forhandlinger, og i krigstid var Kalundborg et vigtigt militært støttepunkt.
På slottet holdtes i 1494 under kong Hans et stændermøde, hvor Udelelighedsbrevet blev vedtaget d. 31. maj. I brevet blev slået fast, at Danmarks Rige var et frit valgrige, dvs. landet kunne ikke udstykkes i arvelodder.
Danmarks riges arkiv, brevkammer samt skatkammer, blev opbevaret i det store tårn "Folen" ca. 1400-1582.
Slottet led så stor skade under svenskekrigene, at de svenske belejringstropper i 1659 lod byens borgere nedrive slottet.
De eneste synlige rester af slottet er i dag fundamenter fra Folen og det mindre tårn Fars Hat samt en del af ringmuren.
En lang række statsfanger sad på Kalundborg slot: