Republikken Kosovo Republika e Kosovës Република Косово | |
---|---|
Hovedstad og største by | Pristina 42°40′N 21°10′Ø / 42.667°N 21.167°Ø |
Officielle sprog | Albansk, Serbisk[1] |
Anerkendte regionale sprog | bosnisk tyrkisk romani[1] gorani |
Regeringsform | Parlamentarisk republik |
Vjosa Osmani | |
Albin Kurti | |
Uafhængighed fra Serbien | |
• Erklæret | 17. februar 2008 |
Areal | |
• Total | 10.908 km2 (nr. 162) |
Befolkning | |
• Anslået 2017 | 1.895.250 |
• Tæthed | 220/km2 (nr. 34) |
BNP (KKP) | Anslået |
• Total | 17.537 |
BNP (nominelt) | Anslået |
• Total | 6.404 |
HDI | 0.741 (nr. 82) |
Valuta | Euro1 (EUR ) |
Tidszone | UTC+1 (CST) |
UTC+2 (CEST) | |
Kører i | højre side af vejen |
Kendings- bogstaver (bil) | RKS |
Luftfartøjs- registreringskode | KS[2] |
Telefonkode | +383 |
ISO 3166-kode | XK |
Kosovo (albansk: Kosovë, tr. Kosova; serbisk: Косово, tr. Kosovo) er en stat beliggende på Balkanhalvøen, der formelt erklærede sin uafhængighed den 17. februar 2008. Selvom Kosovo har proklameret sig som en selvstændig stat, er landet endnu ikke fuldt ud anerkendt som en suveræn stat af FN.[3] Pr. 22. november 2019 har 98 af FN's 193 medlemslande, herunder 22 EU-medlemsstater, anerkendt Kosovo som en selvstændig stat, herunder også Danmark.[4][5]
Kosovo grænser op til Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien. Landets hovedstad, Pristina, er beliggende i et bjergrigt område. Kosovo har en befolkning på omkring to millioner mennesker, hvoraf flertallet er etniske albanere. Derudover findes der mindre grupper af serbere, tyrkere, bosniakker samt andre etniciteter.
Forholdet mellem Kosovos regering og Serbien er præget af en vedvarende politisk og territorial konflikt. Spørgsmålet om Kosovos status har forårsaget internationale spændinger, især mellem USA og Rusland, hvilket har resulteret i en vedvarende fastlåst situation i regionen. USA, sammen med sine vestlige allierede, herunder NATO, har spillet en central rolle i støtten til Kosovos uafhængighed, hvilket har medført en markant skillelinje mellem Vesten og Østen. Rusland og Kina er blandt de lande, der fortsat nægter at anerkende Kosovos suverænitet.
Flere eksperter udtrykker bekymring for, at konflikten kan eskalere og potentielt udvikle sig til en større international krise. I værste fald frygtes det, at konflikten kan udløse større geopolitiske spændinger, særligt i lyset af Serbiens tab af kontrol over området. Selvom Serbien historisk gør krav på Kosovo, har landet undgået en direkte konfrontation, idet en konflikt med USA og dets allierede kan få alvorlige konsekvenser, som det blev demonstreret under NATO's bombekampagne i 1999.
USA har i dag en ambassade i Pristina og opretholder militærbasen Camp Bondsteel, hvor amerikanske soldater er udstationeret sammen med tropper fra flere NATO-lande, herunder Italien, Polen, Storbritannien, Tyrkiet, Tyskland og Frankrig.
Den internationale fredsbevarende styrke KFOR har til opgave at opretholde fred og stabilitet i Kosovo og sikre, at området forbliver sikkert.
Da Kosovo i 2008 under ledelse af Hashim Thaci erklærede sin uafhængighed, vakte det stor modstand, især fra Serbien, der fordømte erklæringen og anklagede USA for illegitim indblanding. Serbien hævdede, at USA spillede en afgørende rolle i anerkendelsen af Kosovos territoriale integritet uden tilstrækkeligt juridisk grundlag. Den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, erklærede, at USA ville være blandt de første lande til at anerkende Kosovos suverænitet.