London Underground

t:Se også: London Overground

London Underground
Central line-tog på Lancaster Gate
Overblik
Type	Undergrundsbane
Lokalitet	Storlondon, Buckinghamshire, Essex, Hertfordshire
Antal stationer	270 betjenes (260 ejes)
Antal linjer	11
Dagligt passagertal	3,68 mio. (anslået)[1]
Drift
Åbnet	10. januar 1863
Operatør(er)	Transport for London
Teknisk
Strækningslængde	402 km
Sporvidde	1.435 mm
Elektrificering	630 V DC fjerdeskinne

London Underground (også kendt som the Underground eller the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne Buckinghamshire, Hertfordshire og Essex i Storbritannien.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863 og nu udgør dele af Circle, Hammersmith & City og Metropolitan lines, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890, som nu er en del af Northern line.^[2] Netværket er nu udvidet til 11 baner, og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer,^[3] hvilket gør det til verdens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor.^[4] På trods af sit navn, er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller, da store dele af netværket er beliggende i de ydre egne af London, hvor sporene ligger på overfladen.^[4] Derudover dækker The Underground kun visse dele af det sydlige Storlondon, med mindre end 10 % stationerne beliggende syd for Themsen.^[4]

De tidlige dybtliggende baner, der oprindeligt var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af det 20. århundrede og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner under overfladen og busselskaber i 1933 for at danne London Transport under London Passenger Transport Board (LPTB). Den nuværende operatør, London Underground Limited (LUL), er et fuldt ejet datterselskab til Transport for London (TfL), det lovfæstede selskab, ansvarlig for de fleste aspekter af transportsystemet i Storlondon.^[5] I 2015 var 92 procent af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter.^[6] Travelcard blev introduceret i midten af 1980'erne og Oyster card, et elektronisk billetsystem, i 2003. Kontaktløs kortbetaling blev introduceret i 2014.^[7]

LPTB var en fremtrædende protektor indenfor kunst og design, der bestilte mange nye stationsbygninger, plakater og offentlige kunstværker i modernistisk stil. Det skematiske netværkskort, designet af Harry Beck i 1931, blev erklæret nationalt designikon i 2006 og omfatter nu også andre TfL-transportsystemer som Docklands Light Railway, London Overground og TfL Rail. Anden berømt London Underground-branding omfatter rondellen og skriften Johnston, skabt af Edward Johnston i 1916.

1. ^ Gennemsnitligt dagligt passagertal udregnet som et dagligt gennemsnit af årligt passagertal (1340 millioner) divideret med 364 (et gennemsnitligt år minus juledag). Årlige tal i henhold til "Facts & Figures". London: Transport for London. Arkiveret fra originalen 17. februar 2017. Hentet 17. september 2016.
2. ^ Wolmar (2004), s. 135.
3. ^ "Facts & Figures". London: Transport for London. Arkiveret fra originalen 17. februar 2017. Hentet 17. september 2016.
4. ^ ^{a b c} Attwooll, Jolyon (5. august 2015). "London Underground: 150 fascinating Tube facts". The Daily Telegraph. London. Arkiveret fra originalen 10. april 2015. Hentet 17. september 2016.
5. ^ Croome & Jackson (1993), Preface.
6. ^ "Annual Report and Statement of Accounts 2011/12" (PDF). TfL. s. 98, 100. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. december 2015. Hentet 25. oktober 2015. Fares revenue on LU was £2,410m... Operating expenditure on the Underground increased to £2,630m
7. ^ "Annual Report and Statement of Accounts 2011/12" (PDF). TfL. s. 11. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. december 2015. Hentet 25. oktober 2015.