Lucy Maud Montgomery Engelsk litteratur Modernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. november 1874 Prince Edward Island, Canada |
Død | 24. april 1942 (67 år) Toronto, Ontario, Canada |
Nationalitet | Canadisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Dalhousie University (1895-1896), Prince of Wales College (1893-1894) |
Beskæftigelse | Novelleforfatter, dagbogsskribent, journalist, forfatter, lærer, børnebogsforfatter, digter, romanforfatter, biografiforfatter |
Fagområde | Poesi |
Kendte værker | The Golden Road, Pat of Silver Bush, Anne bliver lærer, Drømmen går i opfyldelse, Regnbuedalen med flere |
Genre | Børnelitteratur |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire |
Eksterne henvisninger | |
Lucy Maud Montgomerys hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lucy Maud Montgomery (L. M. Montgomery) (født 30. november 1874, død 24. april 1942) var en canadisk forfatterinde af blandt andre bøgerne om Anne fra Grønnebakken.
Lucy Maud Montgomery blev født i New London i Canada. Hun mistede sin mor i en tidlig alder og blev opdraget af sine bedsteforældre. Lucy Maud begyndte tidligt at skrive dagbog. Da hun var 10 år, opdagede hun, at hun kunne skrive poesi. Hun gik på Dalhousie University i Halifax 1895-96 og studerede engelsk litteratur. Efter universitetet arbejdede hun som lærer og fortsatte med skriveriet. I 1908 udkom hendes første (og nok bedst kendte) roman: Anne fra Grønnebakken (Anne of Green Gables), der blev afvist flere gange. Bogen blev en succes, og flere bøger om Anne fulgte. Senere kom også andre bøger. Blandt andet en ny serie, der startede med: Emily på Månegården (Emly of New Moon). Bøgerne om Anne og Emily er delvis selvbiografiske og indeholder flere af hende minder fra Prince Edward Island, Canada i 1880'erne og 1890'erne. Hendes bøger er oversat til flere end 40 sprog. Anne-bøgerne er kendt over hele verden, og alle hendes bøger er specielt populære i Japan.
Hun var gift med Ewan McDonald fra 5. juli 1911 til sin død. Lucy Maud fødte tre sønner: Chester (1912), Hugh Alexander (1914) – som døde under fødslen – og Stuart (1915).