Luna-programmet

Model af Luna 16 landingsmodul

Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974. Fordi Sovjetunionen holdt månesonderne hemmelige frem til opskydningen, gættede den vestlige presse i begyndelsen fejlagtigt på, at de hed "Lunik" (á la Sputnik). Af samme grund blev de første sovjetiske marssonder fejlagtigt kaldt "Marsnik" i vestlig presse.[1]

Sovjetunionen havde også en hemmeligt program for en bemandet månerejse, som dog fejlede. Luna-programmet regnes som det mest omfattende ubemandede udforskningsprogram om Månen.[2]

Sonder, der ikke nåede ud i rummet, er her benævnt "Luna-1958A", "Luna-1958B" osv. Månesonder, der ikke forlod jordkredsløbet, blev kaldt "Kosmos-60" osv.

  1. ^ Thomas A.E. Andersen: Luna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118856
  2. ^ Lunik 1-24 – Dansk Selskab for Rumfartsforskning

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne