Back Max Stirner Afrikaans Max Stirner AN ماكس شتيرنر Arabic ماكس شتيرنر ARZ Max Stirner AST Maks Ştirner Azerbaijani Макс Щирнер Bulgarian Max Stirner BJN মাক্স স্টির্নার Bengali/Bangla Max Stirner Breton
 | Spekulativ artikel Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
| Max Stirner | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Max Stirner  |
| Født | Johann Caspar Schmidt 25. oktober 1806 Bayreuth, Bayern, Tyskland |
| Død | 26. juni 1856 (49 år), 25. juni 1856 (49 år) Berlin, Tyskland |
| Dødsårsag | Insektstik |
| Gravsted | Friedhof II der Sophiengemeinde Berlin |
| Ægtefælle | Marie Dähnhardt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin (1826-1828, til 1834), Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (1828-1829), Albertus-Universität Königsberg (1832-1833) |
| Elev af | Heinrich Ritter, Carl Christoph Kopp, Carl Ritter, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Georg Benedict Winer |
| Beskæftigelse | Gymnasielærer, journalist, professor i filosofi, oversætter, forfatter, filosof, underviser |
| Fagområde | Politisk filosofi, aksiologi, filosofi, egenskab, etik |
| Kendte værker | Den eneste og hans ejendom |
| Bevægelse | Unghegelianerne, individualisme, Solipsisme, egoist anarkisme, Etisk egoisme |
| Påvirket af | Johann Gottlieb Fichte, Jean-Baptiste Say, Ludwig Feuerbach, Bruno Bauer, Georg Wilhelm Friedrich Hegel med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Max Stirner (født 25. oktober 1806 i Bayreuth, død 26. juni 1856 i Berlin) var en tysk filosof, skolelærer og journalist, der var forløber til eksistentialisme, nihilisme, psykoanalyse og postmodernisme. Stirner er ofte set som grundlæggeren af individualistisk anarkisme. Sammen med William Godwin, Pierre-Joseph Proudhon, Mikhail Bakunin og Peter Kropotkin er Stirner en af de vigtigste tænkere i klassisk anarkisme.
Han hed Johann Caspar Schmidt; Max Stirner var et pseudonym sandsynligvis valgt pga. af hans høje pande (Stirn på tysk).
Stirner anses som grundlæggeren af den filosofiske retning individualistisk anarkisme. Han er mest kendt for værket Der Einzige und sein Eigentum, Leipzig, 1845 (1844) Den eneste og hans ejendom. Bogen er et opgør med religiøs tænkning i form af troen sande og evige ideer og værdier.
Hans hovedværk har i reglen været dæmoniseret og misforstået siden dets fremkomst, lige fra Karl Marx & Friedrich Engels til Hans G. Helms' skrift på op imod 619 kritiske sider om Stirner (se Litteratur på tysk og Eksterne henvisninger). Først fra midten af 1980'erne kom der gang i bredere kildekritiske studier af Stirner, med Stirner-Studien (1986 ff.) og tidsskriftet Der Einzige (1998 ff.).