Michael Schumacher

Michael Schumacher
Schumacher ved Canadian Grand Prix i 2011
Personlig information
Fødsels­dato3. januar 1969 (55 år)
FødestedHürth, Nordrhein-Westfalen (daværende Vesttyskland)
StatsborgerTyskland Tysk
SprogEngelsk, tysk, italiensk Rediger på Wikidata
Højde1,74 m Rediger på Wikidata
SøskendeRalf Schumacher Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCorinna Schumacher
BørnMick Schumacher, Gina Schumacher
Formel 1 karriere
Nuværende teamUNICEF Rediger på Wikidata
Aktive år1991-2006 og 2010-2012[1]
År
1991
1991-1995
1996-2006
2010-2012
Team
Jordan Grand Prix
Benetton Formula
Scuderia Ferrari
Mercedes GP
Løb
1
68
181
42
Formel 1 statistik
Mesterskab7 (1994, 1995, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004)
Sejre91
Podiet155
Point1.566
Første LøbBelgiens Grand Prix 1991
Første SejreBelgiens Grand Prix 1992
Seneste SejreKinas Grand Prix 2006
Sidste LøbBraziliens Grand Prix 2012
Opdateret4. oktober 2012
UdmærkelserChampion des champions de L'Équipe (2003), Officer af Æreslegionen (2010), Kommandør af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (22. oktober 2002), Hall of Fame des deutschen Sports (fra 9. januar 2017), Laureus World Sports Award for Årets Sportsmand (2002, 2004) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Beskrevet iObalky knih.cz Rediger på Wikidata
Michael Schumachers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Schumacher (født 3. januar 1969) er en tysk tidligere Formel 1-kører, der kørte for Jordan, Benetton, Ferrari og Mercedes. Da han stoppede som professionel havde han rekorden for flest vundne løb (91), pole positions (68), og podiepladser (155); han har fortsat rekorden for flest hurtigste omgange (77).

Han begyndte sin karriere i gokart, hvor han havde stor succes i flere junior-serier. Efter at have kørt for Jordan ved Formel-1 ved Belgiens Grand Prix i 1991 fik Schumacher skrevet kontrakt med Benetton til resten af sæsonen. Han vandt sine første titler i 1994 og 1995, hvor han to gang sluttede foran Williams' Damon Hill. Schumacher kørte fra 1996 for Ferrari, der på dette tidspunkt havde problemer, og han vandt fem på hinanden følgende titler fra 2000 til 2004, og slog derved adskillige rekorder med sammenlagt seks og syv titler. Efter at have sluttet på tredjepladsen i 2005 og andenpladsen i 2006 trak Schumacher sig tilbage fra sporten, selvom han gjorde et kort comeback med Mercedes fra 2010-2012.

Schumacher var kendt for at presse sin bil til det yderste i længere perioder under løbene, han var pioner inden for sin fitnesstræning, og for at opildne holdet omkring sig. Han og hans lillebror Ralf er de eneste søskende, der har vundet løb i Formel-1 og de første søskende til at slutte på første- og andenpladsen i samme løb, hvilket de gjorde i fire forskellige løb. I løbet af sin karriere var Schumacher involveret i flere kontroversielle begivenheder inden for racerløb. To gange har han været involveret i ulykker i sæsonens sidste løb, der har afgjort titlen; først med Hill ved Australiens Grand Prix i 1994 og senere med Jacques Villeneuve ved Europas Grand Prix i 1997.

Schumacher er ambassadør for UNESCO, og han har været involveret i humanitære projekter og har doneret flere millioner dollars til velgørenhed. I december 2013 kom Schumacher alvorligt til skade under skisport, hvor han slog hovedet så kraftigt, at han blev lagt i kunstig koma indtil juni 2014. Han forlod hospitalet i Grenoble til yderligere genoptræning Lausanne University Hospital, før han blev sendt hjem til yderligere genoptræning i september 2014.

  1. ^ Schumacher indstiller sin fantastiske karriere | Politiken.dk Hentet den 4. oktober 2012

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne