Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: Philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab. Naturfilosofi omfatter fysik, astronomi og kosmologi, mekanik og bevægelse. Newton var professor i naturfilosofi. I dag ville vi kalde ham professor i fysik.[1]
Kant godtog Newtons mekanistiske naturvidenskab og opfattede naturfilosofi som den tænkning, der handler om naturvidenskabernes principper a priori. Schelling og Hegel udviklede den spekulative naturfilosofi, der ville aflede naturen af ånden, og de fremsatte et fuldstændigt system uden hensyn til sansernes erfaring.[2]