Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SOx-forbindelser, NOx-forbindelser og COx-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90% methan og meget få SOx- og NOx-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.
Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre fossil-CO2 per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mindst klimafjendtlige fossile brændstof, dog er metan 25 gange mere skadeligt ved direkte udslip.[1][2]
Stenkul | Fuelolie | Naturgas (Nordsø) |
---|---|---|
kg CO2/GJ | kg CO2/GJ | kg CO2/GJ |
95,00 | 78,00 | 56,78 |
Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (1012) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m3. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m3 frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.[4] Især skifergas og gas i sandstens-lag udvundet med hydraulisk frakturering (fracking) har bidraget til øget gasproduktion i USA. Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.
Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer (rør). Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug blev således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.[5]
Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved komprimering og afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energi-ineffektiv og dyr, og denne transportform var derfor ikke særligt udbredt før årtusindskiftet, men giver også adgang til producenter udenfor rørnettet.[5]